Amazon åbner personaleløs dagligvarebutik

Efter flere års tilløb åbnede Amazon i Seattle koncernens første selvbetjente dagligvarebutik.

Dagligvarer

Danskerne foretrækker at handle dagligvarer i fysiske butikker frem for online

I 2016 var SuperBrugsen i Kerteminde en del af et pilotprojekt og Dagli’Brugsen i Sengeløse tog i efteråret skridtet videre. Og nu har internetgiganten Amazon taget skridtet fuldt og åbnet en butik helt uden personale ved kasselinjerne.

Åbningen skete mandag i Seattle i USA og selvom der ikke er kassesluser med kassedamer eller -mænd, så bliver betalingen sikret – formentlig til alles tilfredshed.

Amazon Go hedder butikken og her kombineres kamerateknologi og sensorer for at registrere, hvilke varer kunderne tager ned fra hylderne, og hvilke de eventuelt sætter tilbage igen.

Kunder med konto hos Amazon

Butikken er indtil videre forbeholdt kunder med en konto hos Amazon. Det er herfra betalingen trækkes automatisk, når kunderne forlader butikken.

Og hokus pokus: Ingen kontanter, ingen kasseapparater og ingen kø.

Coop forsøger sig

Da SuperBrugsen i Kerteminde – plus Coop-butikker i Albertslund, Gilleleje, Hedensted, Farum, Sønderborg og Odder – forsøgte sig i 2016 var det et app-baseret tilbud til kunderne i butikkens åbningstid. Samtidig var der også betjente kasselinjer.

De erfaringer udløste i november den første personaleløse Coop-butik. Men helt fri for ansatte er butikken i Sengeløse dog ikke. Det er nemlig kun muligt, at være alene i butikken efter normal åbnings-tid – ligesom på biblioteker rundt om i landet, hvor bøgerne bippes af lånerne selv.

Er der flere Amazon Go om hjørnet?

Amazons første satsning har et forholdsvist snævert udvalg med blandt andet brød, mælk, ost, chokolade, færdigretter og snacks.

Men mon ikke Amazon Go hurtigt rykker videre og breder sig? Amazon købte nemlig sidste år 470 fysiske butikker, da koncernen overtog den økologiske dagligvarekæde Whole Food.

Mere til historien

Ifølge flere amerikanske medier har Amazon arbejdet på den personaleløse løsning i fire år, og det var meningen at butikken skulle være åbnet i 2017. Men der gik “kage” i den, når børn slog sig løs i butikken og lavede uorden i varernes placering. Det skulle være løst nu …

Apple Pay presser prisen på Dankort i vejret

Dankort bliver dyrere for butikkerne. Endnu et skridt i den forkerte retning.

(mere…)
MobilePay-app har fortsat problemer

Der har været meget kritik af MobilePay siden lanceringen af den nye app i sidste uge. Oveni halter appen fortsat efter fredagens nedbrud.

(mere…)
Så kom den store MobilePay-opdatering

I dag landede den helt store overhaling af MobilePay.

(mere…)
MobilePay forandres markant

Nyt design og vigtige nye funktioner rammer tirsdag MobilePay. Få overblikket her.

(mere…)
Ny MobilePay-app på vej – pas på fup og svindel

MobilePay er i næste uge klar med en ny app og derfor ventes det, at du den kommende tid skal være opmærksom på fup og svindel.

(mere…)
MobilePay er tilbage med vigtig funktion

Det er lidt over et år siden, at funktionen blev kaldt for dyr og lukkede ned, men nu er den på vej tilbage i MobilePay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram