Iris-scanning: Samsung opgraderer

Samsung vil udvide iris-scanneren til sine budgettelefoner inden udgangen af ​​2018 eller begyndelsen af ​​2019. Hastigheden skal også optimeres.

Samsung Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 har irisscanner og ansigtsgenkendelse, der ikke fungerer særligt stabilt (Foto: Prayad Kosasaeng)

Ifølge The Korea Herald er Samsung på vej med opgraderinger af iris-scanneren. Opgraderingen kan gøre mobile transaktioner mere sikre, forlyder det. Grundlæggende har iris-scanneren hidtil ikke fungerer særligt stabilt.

Nogle af opgraderingerne omfatter en kortere responstid, bedre genkendelse i mørke eller lyse omgivelser – eller når brugeren bærer briller – og en opløsning på tre megapixels. Her har Galaxy S8 kun to megapixels.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Opgraderingerne vil formentlig være at finde i Samsungs kommende Galaxy-flagskib, som ventes at få modelnavnet S9.

Opgraderingen kommer efter, det er kommet frem, at tyske hackere narrede iris-scanneren i Galaxy S8. Hackerne snød ved hjælp af et foto og kontaktlinser.

Samsung har siden forsvaret sikkerheden for sin iris-scanning.

Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er de metoder, som Samsung anser for sikre nok til, at bruge som godkendelse til Samsung Pay. Rygtebørsen fortæller dog, at Samsung arbejder på at få flere mobile bank-apps til at være kompatible med iris-scanneren som en godkendelsesmetode.

Er du klar til en lilla Galaxy S9?

Således har The Korea Herald kontakt med en talsmand fra Samsung. Talsmanden siger, at en “Iris-scanner er den sikreste biometriske godkendelse (blandt iris, fingeraftryk og ansigtsgenkendelse, red.), og vi vil fortsætte med at forbedre systemet for kommende smartphones til sikrere banktransaktioner”.

Talsmanden kom ikke ind på andre konkrete sikkerheds-planer, men at det er Samsungs mål at udvide iris-scanneren til sine budgettelefoner inden udgangen af ​​2018 eller begyndelsen af ​​2019.

I øjeblikket er det kun Galaxy S8 og Galaxy Note 8, som er født med iris-scanning.

Apple har meldt ud, at sikkerheden i Face ID er 1:1.000.000. Touch ID fingeraftrykslæseren ligger på 1:50.000.

Mere til historien

Rygtebørsen summer af optimistisk snak om Samsungs kommende topmodel – formentlig Galaxy S9. Forleden dukkede der billeder op, som angiveligt afslører, at den kommende topmodel får to bagsidekameraer og ny placering til fingeraftrykslæseren. Se billederne her


Om Peter Bergman

Peter er freelance-skribent og skriver mest flow-nyheder og news you can use.