TV-forretningen hos TDC er under hårdt pres

70.000 tv-kunder er hidtil forsvundet fra YouSee i 2017. En global megatrend presser blandt andet TDC.

Alene i 2017 har TDC mistet 70.000 kunder i tv-forretningen YouSee. I det seneste kvartal, fra juli til oktober, valgte 18.000 kunder at sige farvel til tv-pakken hos YouSee. Det viser selskabets regnskab for tredje kvartal, skriver Business.dk.

Kundeflugten er en global megatrend. Streamingtjenester og gratis underholdning via nettet sætter de klassiske tv-udbydere under hårdt pres.

– ”TDC er under massivt tidspres. De skal genopfinde sig selv og samtidig undgå, at kunderne fosser ud af butikken. De har ikke mange skud i bøssen til at løse de her problemer,” siger markedsanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Business.dk.

Hvis en kunde har vinket farvel til tv-pakken, er det stort set umulig at vinde kunden tilbage, lyder det fra Morten Imsgard.

TDC forsøger nu at dæmme op for flugten med et loyalitetsprogram og større samspil mellem streaming og almindelige tv-kanaler, lyder det. Eksempelvis er Netflix nu en tv-kanal på tv-boksen fra YouSee.

I foråret 2016 kom YouSee med en ny kabel tv-boks, som YouSee dengang mente skulle være med til at fastholde kunderne, der også dengang vendte ryggen til tv-distributøren. Men boksen fik en hård start. Godt nok er den væsentligt bedre end den gamle, og total forældede boks, som den erstattede, men brugeroplevelsen er langt fra den smidighed der ses på eksempelvis en Apple TV boks.

Ingen TV 2 i sommerhuset for YouSee kunder

TDC har fornyligt oplyst, at en YouSee tv-app til Apple TV er blevet udskudt. Desuden er kunderne blevet præsenteret for endnu en prisstigning der rammer tv-pakkerne fra den 1. januar.

TEST: Apple TV 4K er den kraftigske tv-boks

Mere til historien

Selvom 70.000 tv-kunder er forsvundet i 2017, indtil nu, har TDC stadig 1,3 millioner tv-kunder i forretningen.

Læs også:
Flere og flere dropper tv-abonnementet

Tags: , , ,

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.