Så vanvittigt dyrt er et skærmskift på iPhone X

Som om iPhone X ikke er dyr nok. Skærmskift på iPhone X er også ufatteligt dyrt. Her er priserne.

iPhone X cracked

Smadret glas på iPhone X koster kassen (Foto: CNET)

Du har lige købt iPhone X, og betalt enten 8.899 kroner (64 GB) eller 10.249 kroner (256 GB). Med i lommen har du nu, ifølge en drop- og stresstest af iPhone X, Apples mest skrøbelige iPhone til dato. Se droptesten på linket.

Og så sker det. Du taber vidunderet. Nu er gode råd dyre. Vanvittigt dyre. Et skærmskift på iPhone X koster nemlig et helt tåbeligt stort beløb.

Hos Humac, der er autoriseret Apple-forhandler, koster det hele 2.999 kroner, at få skiftet frontglasset. Handler du direkte hos Apple er prisen 2.392,25 kroner.

TEST: iPhone X er den mest innovative iPhone til dato

Helt galt går det, hvis du smadrer bagsiden. Denne bliver nemlig ikke udskiftet. I stedet sendes iPhone X til ombytning som en del af Apples serviceprogram.

Til MereMobil.dk oplyser Humac, at ombytning af en 64 GB iPhone X koster 5.499 kroner. 256 GB versionen ombyttes for 5.899 kroner. Også her er Apples egen pris lidt billigere. 4.642,25 kroner ifølge prislisten uanset hukommelsesversion.

Smadrer du både bag- og forside på en gang er det 4.642,25 kroner, du skal betale.

Ekstra Bladet har set på reparationspriserne siden iPhone 5S. Det er kun gået én vej. Op!

Herunder kan du se en ridse- og droptest udført af CNET. Som du kan se, er ét tab nok til at sætte gang i nedbrydningen af iPhone X’ design.

Hvis du er ”cover-typen” så kan jeg fortælle, at Apple for første gang har lanceret et lædercover i eget navn, der dækker både for- og bagsiden. Produktet hedder ”Folio-etui”. Prisen er vejledende 799 kroner. Så noget kan tyde på, at Apple godt kender til risikoen for brud.

Mere til historien

Selvom iPhone X er skrøbelig så kommer vi ikke uden om, at det er en virkelig fed iPhone. Følg linket til vores omfattende anmeldelse længere oppe.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.