Så landede Android 8.0 på Nokia 8

KORT NYT: Nu kan du installere Android 8.0 Oreo på Nokia 8.

Nokia 8 Android 8

Nokia 8 opdateres til Android 8.0 Oreo (Foto: MereMobil.dk)

Nokia 8 ejere kan nu opdatere til novembers sikkerhedsrettelser på Android samt opgradere til Android 8.0 Oreo. Dermed er Nokia-telefonen blandt de allerførste til at modtage den nyeste store Android-udgave.

Egentlig var opdateringen lovet i slutningen af oktober, men der skulle altså gå godt en måned mere, inden den reelt kunne hentes af alle Nokia 8-ejere.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Udrulningen startede fredag den 24. november i Finland, Sverige Norge og Danmark.

Der er tale om den rene Android 8.0 Oreo uden tilføjelser af ændringer i brugerflade, funktioner m.v.

TEST: Nokia 8 er en værdig konkurrent til de store spillere

Blandt de mange nyheder er:

  • Ny emoji-pakke
  • Begrænsninger af aktivitet for apps i baggrunden, så batteriet holder længere
  • Picture-in-picture funktion

Android 8 er også på vej ud til andre Nokia telefoner, oplyser HMD Global.

I slutningen af oktober blev Android 8 udsendt til Nokia 8 i en betaudgave.

Mere til historien

Nokia 8 kom i september i en opdateret version med 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.