OnePlus 5T afsløres den 16. november

Helt officielt har OnePlus fortalt datoen for både 5T-lanceringsevent samt salgsstart i Danmark.

OnePlus 5T event

OnePlus 5T event teaser (Foto: MereMobil.dk)

Kinesiske OnePlus, der ejes af Oppo, har offentliggjort, at de afslører OnePlus 5T for offentligheden den 16. november 2017. Meldingen kommer i et statement fra OnePlus.

– ”We can’t wait to tell you all about the new features and improvements that we have been working on,” er meldingen, der kom i forbindelse med annonceringen af lancerings-eventen.

Den 21. november bliver OnePlus 5T klar til salg på de første markeder her i blandt Danmark. OnePlus begynder først at sælge telefonen i Kina den 1. december, skriver Business Insider.

Teleselskabet 3 har på operatørsiden et eksklusivt samarbejde med OnePlus. Derfor vil 5T også komme på hylderne hos 3 den 21. november, men telefonen vil ligeledes kunne købes direkte fra OnePlus.

TEST: OnePlus 5 er god, men så heller ikke bedre

Der er ikke mange detaljer om telefonen endnu, men det lader til, at 5T også vil have 3,5 mm stik til headset. Overskriften for eventen er ”A New View”. Dette kan henvise til en skærm, der går længere ud til kanten, end vi har set på de tidligere modeller.

Herunder kan du se teaservideo fra OnePlus.

Mere til historien

Det er kun godt fem måneder siden, at OnePlus 5 blev annonceret. I forhold til forgængeren 3T blev prisen forøget. Det vil ikke være overraskende, hvis OnePlus også denne gang sætter prisen op.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.