iPhone X er den mest skrøbelige iPhone nogensinde

Pas godt på iPhone X. Taber du den, går den i stykker. iPhone X er Apples mindst holdbare smartphone, nogensinde.

iPhone X Squaretrade

iPhone X har højrisiko for brud, konkluderer Squaretrade (Grafik: Squaretrade)

iPhone X er en af de mindst holdbare smartphones Apple hidtil har produceret. Faren for brud, når telefonen tabes, er skræmmende stor. Det viser en holdbarhedstest som Squaretrade har foretaget.

Skalaen går fra 0 til 100 point, hvor 100 point er lig med en høj risiko brud og andre skader.

Ved fald direkte ned på skærmen, fald på siden og fald på bagsiden scorer iPhone X den tvivlsomme topkarakter på 100 point. Det gør sig også gældende i den såkaldte ”tumletest”. Sammen med de andre parametre giver det en samlet score på 90 point.

iPhone X – alt du skal vide

I den samme type test fik iPhone 8 og iPhone 8 Plus henholdsvis 67 og 74 point. Samsung Galaxy Note 8 endte på 80 point. iPhone 7 og iPhone 7 Plus fik sidste år vurderingen ”medium risko”, mens iPhone X ligger i ”høj risiko” for at gå i stykker.

iPhone X faldtest (Foto: Squaretrade)

– “På trods af Apples påstand om, at deres glas er det mest holdbare nogensinde på en smartphone, så er iPhone X den mest skrøbelige iPhone, vi nogensinde har testet. Telefonens skrøbelighed og de høje reparationspriser gør den til definitionen på en telefon med høj risiko,” siger Jason Siciliano, der er vice president global creative director hos SquareTrade.

Skærmskift på Samsung Galaxy S8+ koster kassen

Tilbage i april testede Squaretrade Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+, der klarede sig historisk dårligt i drop-testen. Ingen telefon havde nogensinde klaret til så dårligt i testen fra Squaretrade, lød det dengang. Men nu har Apple slået Samsung når der måles på risikoen ved fald.

TIP: Sådan tager du screenshots på iPhone X

Video: Her smadres iPhone X

Mere til historien

Tests fra Squaretrade er ikke nødvendigvis videnskabelige, da de gennem tiden ikke altid er blevet udført ens. Derfor skal man være påpasselig med at sammenligne på tværs fra alle telefoner gennem tiden.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.