Microsoft bringer Android og Windows tættere sammen

Microsoft Launcher er det næste skridt, der skal til, for at lime Android og Windows 10 bedre sammen. Prøv betaudgaven allerede nu.

Microsoft Launcher

Microsoft Launcher (Foto: Microsoft)

Den nye mobilstrategi for Microsoft er ikke at producere smartphones som eksempelvis Lumia. Adgangen til mobilbrugerne sker gennem apps til Android og iOS. Microsoft Launcher er endnu et skridt i den retning.

Microsoft har trukket stikket til Windows Phone

Microsoft Launcher skal bringe Android-smartphones og Windows 10 computere tættere sammen, så det bliver lettere at tilgå informationer fra smartphonen på computere og omvendt. Dette kalder Microsoft ”Continue on PC”. Det skriver Microsoft på den officielle blog.

Der er tale om en såkaldt ”launcher”. Altså den brugerflade der ses, når der trykkes på hjemknappen. Herfra kan blandt andet de seneste dokumenter og billeder åbnes på telefonen hvorefter arbejdet kan fortsættes på Windows PC’eren.

Det er også muligt at placere ikoner af ens favoritkontakter på hjemmeskærmen.

TEST: Microsoft Surface Book er fremragende og virkelig fed

Microsoft Edge Android iOS

Microsoft Edge på Android og iOS (Foto: Microsoft)

Et svipe til højre åbner ”The Feed”. Dette er en liste over kalenderaftaler, nyheder, seneste aktiviteter, kontakter og de mest brugte apps.

Microsoft Launcher kan tilpasses med blandt andet baggrunde og justeringer af layoutets andre dele.

Lige nu er Microsoft Launcher ude i en åben betaudgave til Android, som alle kan deltage i. Microsoft Launcher har tidligere heddet ”Arrow Launcher”, men har nu skiftet navn.

Til både Android og iOS arbejder Microsoft på at lancere deres browser Edge, som kendes fra Windows 10. Denne skal også være med til at skabe en tættere integration mellem computeren og smartphonen.

Microsoft har allerede en lang række apps tilgængelig på både Android og iOS. De bedst kendte er Word, Outlook, OneDrive og Skype.

Mere til historien

Microsoft Launcher er kun tilgængelig på Android da iOS-systemet ikke giver mulighed for tilpasning af brugerfladen.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.