Google lancerer ’Forstyr ikke under kørsel’

Pixel 2 og Pixel 2 XL kommer med  ’Forstyr ikke under kørsel’ som også kendes fra iPhones med iOS 11.

Driving Google Pixel 2

Forstyr ikke under kørsel på Pixel 2 (Foto: MereMobil.dk)

På de nye Pixel telefoner fra Google, Pixel 2 og Pixel 2 XL, kommer en forstyr ikke under kørsel mulighed. Funktionen er spottet af Android Police i en app med navnet Pixel Ambient Services.

Du kan se selv featuren på et screenshot, der vises i Google Play Store, sammen med de øvrige funktioner i servicepakken til Pixel.

Det fremgår, at funktionen automatisk aktiverer forstyr ikke, når telefonen befinder sig i en kørende bil. Dette registreres via mobilens bevægelser samt Bluetooth forbindelser.

OVERBLIK: Dette skal du vide om Pixel 2 og Pixel 2 XL

Eftersom muligheden befinder sig til en programservice-pakke til Pixel, er det ikke nødvendigvis sikkert, at vi skal forvente den som en generel feature fra Googles side i Android, da Google kører et selvstændigt løb på Pixel.

Som en del af iOS 11 lancerede Apple funktionen ’Forstyr ikke under kørsel’, der automatisk sætter telefonen i forstyr ikke-tilstand, når telefonen befinder sig i en kørende bil. Denne idé har Google tilsyneladende synes så godt om, at de har besluttet at adoptere den.

I foråret lancerede Samsung en tilsvarende funktion til deres telefoner kaldet In-Traffic Reply. Den havde premiere på det hollandske marked. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvorvidt funktionen er rullet ud på andre markeder –  her i blandt Danmark. Spotter du den, og fungerer den, så smid gerne en kommentar herunder.

Som jeg tidligere har beskrevet, så nedsætter forstyr ikke fristelserne fra de mange notifikationer, der bimler ind på telefonen, mens jeg sidder bag rattet.

Under lanceringen af Pixel 2 og Pixel 2 XL var Danmark ikke på lancerings-landkortet. Dette er rigtigt ærgerrigt, da kameraet netop er kåret, som det bedste på markedet. Pixel 2 slår på Galaxy Note 8 og iPhone 8 Plus.

Sådan virker Apples forstyr ikke under kørsel

Mere til historien

Betjening af smartphonen under kørslen koster ikke klip, hvis du bliver opdaget, men det takseres til 1.500 kroner.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.