Samsung lader dig nu deaktiverer Bixby – og gør op med frustrationer

Godt nyt til ejere af Galaxy S8’erne. En opdatering til telefonerne gør det af min Bixby og giver dig nye muligheder.

Samsung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy S8 Bixby (Foto: Samsung)

Mange ejere af Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ har været frustreret over den indbyggede og påtvungne digitale assistent Bixby. For de danske ejere har frustrationen til dels været, at Bixby kun forstår enten engelsk og koreansk. Og at det er være svært, at se sig selv snakke på et fremmedsprog til sin smartphone.

 – TEST: Samsung Galaxy S8+ – mega flot og kompakt

Mange har også blot har synes, at Bixby-knappen var træls.

Det er nemlig alt for nemt, at rykke på Bixby-knappen ved en fejl og dermed aktivere tjenesten. Blandt andet har ellers tilfredse ejere klaget over, at de ved uheld kom til at åbne Bixby, når de forsøgte at justere lydstyrken. Ganske enkelt fordi Bixby-knappen er placeret lige under volumen ned-knappen.

Et andet kritikpunkt er, at knappen er låst til Bixby. Her har mange brugere givet udtryk for, at knappen skulle kunne omprogrammeres til for eksempel Google Assistent. Eller også, at knappen ikke havde nogen funktion.

Men nu er der hjælp på vej. Endelig fristes man til at sige.

 – Samsung klar med stemmeassistenten Bixby

Det amerikanske tech-medie The Verge skriver, at Samsung har taget kritikken til sig, og via en opdatering giver de brugerne muligheden for at ændre Bixby-knappen, så den ikke åbner Bixby Home.

Endnu synes opdateringen ikke at være tilgængelig på alle enheder, men Sammobile har bemærket, at opdateringen langsomt rulles ud til eksisterende håndsæt.

Inden Samsung er krøbet til erkendelse af, at placeringen af Bixby-knappen er et fejlskud, har det ikke været muligt, at tilpasse knappen – altså, med mindre man fik fingre i en tredjeparts app.

Samsung gik faktisk så langt, at der blev blokeret for de tredjeparts apps, som gav mulighed for en omprogrammering, hvilket kun skabte endnu mere frustration hos brugerne.

 – Samsung Bixby taler nu i det meste af verden

Hvornår opdateringen rammer danske enheder er uvist. Men skriv gerne i kommentarfeltet herunder, hvis du har modtaget opdateringen.

Lyt også til vores podcast om digitale assistenter hvor vi går tæt på den vilde udvikling.

Mere til historien

I slutningen af august meddelte Samsung, at Bixby nu er tilgængelig i over 200 lande. Dermed er langt de fleste af verdens lande nu dækket – men Bixby kan stadig ikke forstå hverken dansk, tysk, spansk eller hindu, for den sags skyld. Den forstår fortsat kun koreansk og US-engelsk – uanset, hvilket af de 200 lande Bixby nu er tilgængelig i.


Om Peter Bergman

Peter er freelance-skribent og skriver mest flow-nyheder og news you can use.