Du skal sælge din brugte iPhone 7 nu

TIP: Drømmer du om en helt ny iPhone, så er det nu du skal sælge iPhone 7 eller andre iPhone-modeller for at få den bedste pris.

iPhone 7 Plus (Foto: Apple)

Hvis du har en iPhone 7 eller anden iPhone liggende så er det nu, at du skal sælge (Foto: Apple)

Ønsker du dig brændende en ny iPhone, når de nye modeller præsenteres, så er det nu ”den gamle” iPhone 7 eller iPhone 7 Plus skal sættes til salg, hvis du vil opnå den højeste pris.

Faktisk skal du helst oprette en brugsalgsannonce på iPhone 7 før alle de andre, der også har iPhone 7’erne, kommer i tanke om det samme.

Princippet er, at når en iPhone lancering nærmer sig, så bremser salget af nye iPhones op ude i butikkerne. Samtidigt forøges antallet af brugte telefoner på markedet. Med mange forholdsvis ens modeller i omløb vil prisen typisk blive presset nedad. Det siger logikken i hvert fald. Dog handler det selvfølgelig også om standen på telefonen.

Jeg har taget et kig på DBA.dk og priserne på brugte iPhones.

Denne iPhone taber mest i værdi

På iPhone 7 udgaven med 128 GB hukommelse, har det et stykke tid været købers marked fordi der er rigtigt mange af disse modeller til salg. Køberne har et stort udvalg at fiske i, og kan f.eks. gå uden om telefoner med ridser eller hvor salgspakken ikke er intakt med alt indholdet.

Gennemsnitsprisen på DBA.dk for en brugt iPhone 7 (128 GB) er lige nu 4.695 kroner. Nyprisen er 6.699 kroner. Det giver en forskel på godt 2.000 kroner. Svarende til et værditab på 30 procent, når nyprisen beregnes i forhold til brugtprisen.

Den helt store version med 256 GB hukommelse koster i gennemsnit 4.769 kroner på DBA. Det skal holdes op mod en nypris på 7.599 kroner. Forskellen er altså 2.830 kroner. iPhone 7 (256 GB) ejerne må altså leve med et værditab på 37 procent – forudsat de kan sælge til dagspriserne på DBA.

Den mindste model med 32 GB hukommelse har til sammenligning kun et værditab på cirka 31 procent.

Pristabet er udregnet på basis af aktuelle dagspriser på brugte og nye telefoner.

Målt på værditab ser hitlisten således ud:

  1. iPhone 7 (256 GB): 37 %
  2. iPhone 7 (32 GB): 31 %
  3. iPhone 7 (128 GB): 30 %

GUIDE: Sådan finder du en mistet iPhone

Før du sælger din iPhone

Apple iPhone 7 (Foto: Apple)

Apple iPhone 7 med 256 GB hukommelse har lige nu det største værditab (Foto: Apple)

Hvis du vil have den bedste pris for din iPhone 7, iPhone 7 Plus eller andre iPhones, er forberedelse vejen til succes. Ved du ikke hvor kvitteringen ligger, er kassen ikke pakket med det originale indhold eller er telefonen grim og fedtet, så fremstår du ikke seriøs. Chancen for at en potentiel køber vælger en anden sælger er derover overhængende.

Når du opretter salgsannoncen så få alle detaljerne med. Fremhæv købsdato, farve, størrelse m.v. Et vigtigt parameter er om der er restgaranti eller du har tegnet ekstra dækning via Apple Care.

5 gode råd til et godt brugtsalg

  1. Find kvittering frem så du har styr på købsdato og evt. restgaranti
  2. Pak salgsæsken pænt samme med det originale indhold
  3. Rengør telefonen for skidt og fedtede fingre, så den fremstår bedst muligt
  4. Log ud af Apple ID, Find min iPhone og nulstil til fabriksindstillinger
  5. Tag de flotteste billeder du kan af enheden. Husk nærbilleder

Finder du en gammel iPod, når du alligevel er ved at samle tingene til iPhone 7 sammen, så opret også en salgsannonce på denne. Faktisk er udvalgte iPod-modeller mange penge værd.

GUIDE: Sådan redigerer du Live Photos på iPhone

10 år med iPhone

Mere til historien

Vil du have en MacBook og samtidigt spare penge, så tag et kig på mit brugtpristjek af MacBook-computere på DBA. Artiklen er bragt i samarbejde med DBA Guide.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.