Nexus 6P-ejere skal vente på Oreo til 11. september

Nexus 6P’s opgradering til Android 8.0 Oreo lader vente på sig. Måske kommer den først 11. september.

Tre uger. Så meget lyder den samlede ventetid på for Nexus 6P-ejere, der har måttet væbne sig med tålmodighed siden Oreos debut i august. Den nye udgave af Android lander nemlig først på Nexus 6P den 11. september, hvis man skal tro sitet Pocketnow. Det er tilfældet for Over-The-Air-opdateringen (OTA).

Nexus 6P er produceret af Huawei samarbejde med Google.

Sådan ser det ud, når Nexus 6P-ejere vil smage på Oreo. (Foto: MereMobil)

Hvis man ikke kan vente til den 11. september, så kan man downloade Android 8.0 til sin Nexus 6P her. Det kræver dog en hvis mænge teknisk forståelse og en computer med internetforbindelse. Derfor vil mange brugere formodentlig vente på den opdatering, som Google altså sender ud omkring 11. september 2017.

Ifølge Google er Android 8.0 Oreo den sidste garanterede større opdatering af Nexus 6P. Det fremgår af en support-side. Telefonen vil dog modtage sikkerhedsopdatering i mindst ét år endnu.

– Google klar med Android O – se nogle af nyhederne her

Googles nyeste telefoner, Pixel og Pixel XL, har allerede fået deres opgradering til 8.0 via OTA. Det betyder, at ejere af Google seneste smartphones i et stykke tid har kunne nyde godt af Oreo. Godterne tæller bl.a. bedre batteritid. Det er nemlig resultatet af strengere begrænsninger for baggrundsprocesser.

– Google Pixel 2 offentliggøres 5. oktober

En af de større ændringer i Oreo er måden, som telefonen håndterer notifikationer på. Eksempelvis kan man udsætte meddelelser, så de forstyrrer på et senere tidspunkt. En anden ændring er integration af meddelelser i app-ikoner. På den måde kan apps på hjemskærmen via et lille rødt mærke fortælle, at de har en besked.

Indtil videre må Nexus 6P-ejere dog kigge langt efter den cremefyldte udgave af Android. Det er også snart et år siden, Google fjernede Nexus 6P og lillebror Nexus 5X fra sin butik Google Play.

Video: Første kig på Nexus 6P

Mere til historien

Huawei Nexus 6P blev vist frem i september 2015. Nexus 6P var sammen med Nexus 5X de første telefoner med Android 6.0.


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist og journaliststuderende med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.