Nu er Jet Black ikke længere noget særligt

iPhone 7 og 7 Plus i Jet Black er ikke længere noget specielt. Priserne er faldet 900 kroner, og en 32 GB version er introduceret.

iPhone 7 Jet Black

iPhone 7 i Jet Black er ikke længere eksklusiv (Foto: Apple)

Da iPhone 7 og iPhone 7 Plus blev lanceret i efteråret 2016 var farven Jet Black – det nye og særlige. Kort efter salgsstarten var Jet Black vanskelig at få fat i, hvilket angiveligt handlede om, at mange telefoner ikke gik igennem kvalitetskontrollen.

iPhone 7 i Jet Black blev kun lanceret i versioner med 128 og 256 GB hukommelse, hvilke lå i den ekstra dyre priskategori. Prisen for iPhone 7 var henholdsvis 6.699 og 7.599 kroner for de to hukommelsesvarianter tilbage i 2016.

Apple har nu sørget for, at flere købere kan få fingre en Jet Black iPhone 7 eller iPhone 7 Plus. Nu kan farven nemlig købes med 32 og 128 GB hukommelse. 256 GB-versionen er udgået. Prisen er henholdsvis 4.899 og 5.799 kroner.

 – Så meget er iPhone 7 og iPhone 7 Plus faldet i pris

I forhold til 2016-lanceringen er 128 GB Jet Black iPhone 7 faldet med 900 kroner. iPhone 7 Plus i 128 GB Jet Black er også 900 kroner billigere nu.

Prisnedsættelserne og introduktionen af en 32 GB udgave i Jet Black piller alt eksklusivitet ud af farven, der virkelig var et varmt emne for bare et år siden.

Pas på: Jet Black ridses let

Det er i øvrigt interessant, at selvom Jet Black er ufattelig let at ridse, så ville mange iPhone købere have fat i den. Efterfølgende blev mobilen så lagt i et cover, for at beskytte den følsomme polering, og pludselig var farven gemt væk.

I øvrigt anbefaler Apple stadig, at man på Jet Black benytter et cover, for at undgå ridser.

Mere til historien

I år er farverne Space Gray og Gold justeret i toningen. Space Gray kaldes ”New Space Gray”, mens Gold omtales som “New Gold finish”.

Læs også:
Artikler om iPhone 8
Artikler om iPhone X


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.