Apple’s nye AirPods-case når måske julehandlen

RYGTE: Den nye trådløse opladnings-case til Apples AirPods når forhåbentlig julehandlen, hvis man skal tro de seneste rygter.

iPhone 8

iPhone 8 og Apple Watch Series 3 med trådløs opladning, samt Apple AirPods-case med trådløsopladning (Foto: Apple)

Da Apple offentliggjorde de nye iPhones til deres store event i sidste uge talte de også kort om den nye trådløse opladnings-case til deres trådløse headset AirPods.

 – iPhone X – alt om den eksklusive jubilæums-iPhone

Denne case vil kunne oplade headsettet trådløst via Qi-teknologien. Og skal man tro rygterne, så vil den komme til salg i december og dermed lige nå julehandlen. Prisen ventes, at blive 69 dollars for denne case. Det skriver MacRumors.com.

Prisen omregnet til danske kroner kan dermed ende med at blive omkring 500-550 kroner inklusive moms.
Det er i skrivende stund uvist om Apple vil sælge AirPods i den nye case til nye kunder eller de også skal købe denne som tilbehør.

TEST: Apple AirPods – genial parring men skuffende lyd

Apples AirPods koster 1.379 kroner på Apples officielle webshop.

Video: AirPods – første kig på Apples trådløse headset

Mere til historien

Apple sendte deres AirPods på markedet i december 2016 og præsenterede dem for offentligheden i forbindelse med de lancerede iPhone 7 og iPhone 7 Plus.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.