Teleselskaber: Vi er vilde med Nokia 8

Teleselskaberne YouSee, Telenor og 3 byder Nokia 8 velkommen med åbne arme. Kamera og design er vigtigt, lyder det.

Nokia 8 (Foto: MereMobil.dk)

Nokia 8 (Foto: MereMobil.dk)

Topmodellen Nokia 8 får smilene frem hos teleselskaberne i Danmark.

– ”Med et flot design, rigtig gode funktioner og et Zeiss Dual Camera synes jeg, at Nokia 8 er en interessant mobiltelefon, der passer godt ind i vores sortiment,” lyder det fra Morgen Høgh, leder af deviceteamet i YouSee.

 – Nokia 8 går all-in i mobilkampen – topspecs til god pris

YouSee tager ligesom Telenor og 3 den nye Nokia 8 på hylderne. Telia er den eneste operatør, der ikke har taget telefonen i sortiment.

Nokias tidligere succes på mobilkameraområdet huskes den da i dag stadig, og særligt samarbejdet med Zeiss Optics sættes der stor lid til

– ”Kameraet er altid vigtigt for vores kunder, og med denne model viderefører Nokia sin gamle arv og samarbejdet med Carl Zeiss. Det har tidligere resulteret i nogle af markedets bedste kameramobiler, og med Nokia 8 ser det ud til, at de også er tilbage her,” slutter Morten Høgh.

Telenor vurderer, at Nokia 8 vil have en bred appel blandt kunderne. Her lægges der også vægt på design og funktionaliteten, som positive sider af mobilen.

 – Nokia 8 jagter OnePlus 5 – hvilken vil du købe?

Nokia 8 (Foto: MereMobil.dk)

Nokia 8 (Foto: MereMobil.dk)

Nokia er tilbage!

Hos 3 har de svært ved at få armene ned over Nokias nye toptelefon.

– ”Det er spændende at se Nokia tilbage på landkortet. Hos 3 har vi store forventninger til Nokias nyeste skud på stammen. Deres nye hero, Nokia 8k, har en god chance for at få succes hos Millennials (ny generation af trendsettere, red.), da de kommer med en feature (Bothie) og en telefon, der passer til et segment, der altid vil være på. Så vi håber på en rigtig flot launch – i hvert fald har de allerede gjort sig bemærket på markedet. Vi tror på, at ’Nokia is back’,” lyder det fra Casper Olsen fra 3, Head of Proposition Management, 3.

Forsalget af Nokia 8 starter hos YouSee den 28. august 2017. Det bliver den grå, kaldet Steel, samt Tempered Blue, der i første omgang kan bestilles. Salgsstartdatoen er den 8. september. Telenor er endnu ikke klar til at kommunikere noget om forsalg og salgsstart.

 – Nokia 8 – pris og tilgængelighed i Danmark

3 oplyser til MereMobil.dk, at de på et senere tidspunkt vil offentliggøre deres salgsstart. MereMobil.dk holder dig opdateret.

Mere til historien

I forbindelse med lanceringen af Nokia 8 er der også frigivet en række officielle videoer af produktet.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.