Spotify har rundet 60 millioner betalende brugere

KORT NYT: Spotify, verdens største musik streamingtjeneste, fortsætter væksten. De seneste tal viser, at der nu er mere end 60 millioner betalende brugere.

Spotify (Foto: Pixabay.com)

Spotify (Foto: Pixabay.com)

Verdens største musikstreamingtjeneste Spotify er blevet endnu større. Ifølge de seneste tal, så har Spotify nu mere end 60 millioner betalende brugere. Det skriver Music Business Worldwide.

Ikke alene er der nu 60 millioner betalende brugere, men antallet af brugere vækster også hurtigere end tidligere.

 – Spotify begrænser gratisternes adgang til ny musik

Ser man isoleret på tallene for 2017, så har Spotify fået 15 millioner nye brugere, mens konkurrenten Apple Music har fået 10 millioner brugere. I marts var meldingen fra Spotify, at der nu var 50 millioner betalende brugere. Så de seneste  fem måneder er der altså i gennemsnit tilføjet omkring 2 millioner nye brugere hver eneste måned.

 – Nye Spotify-koder giver dig mulighed for lyndeling

Mere til historien

I juni 2017 skrev vi, at Apple Music havde 27 millioner brugere dette tal er angiveligt steget lidt yderligere siden da. I hvert fald hvis det stemmer, at Apple Music har fået 10 millioner brugere i år.

Læs også:
Spotify klar med studierabat


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.