Sony Xperia XZ1 og XZ1 Compact – priserne i Danmark

Sonys nye modeller XZ1 og XZ1 Compact får bred opbakning fra teleselskaberne. Her er pris og tilgængelighed for Danmark.

Sony Xperia XZ1

Sony Xperia XZ1 (Foto: Sony)

To nye smartphones fra Sony så dagens lys på IFA 2017 i Berlin. Sony Xperia XZ1 og XZ1 Compact lægger sig ved siden af Sony Xperia XZ Premium, der blev lanceret i foråret.

Fælles for de to nye telefoner er processoren, Snapdragon 835, RAM-mængden (4 GB) og hovedkameraet på 19 megapixels, der understøtter en ny 3D-scanningsapp, som Sony har udviklet.

Forskellene er blandt andet på vægten, 143 mod 156 gram, skærmstørrelse og opløsning samt telefonernes størrelse og frontkameraet.

Selvom det er begrænset med nyheder i de nye Sony telefoner, så sætter indkøberne hos teleselskaberne alligevel deres lid til Sonys varemærke, og produkternes position, i forhold til konkurrenterne.

Sony Xperia XZ1 Compact – alt om den nye kompakte smartphone

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

Sony Xperia XZ1 Compact (Foto: Sony Mobile)

De fire store teleselskaber, TDC (YouSee), Telenor, Telia og 3 er alle med på lanceringen. Begge modeller får plads hos alle fire operatører.

Sony Xperia XZ1 har 64 GB hukommelse. Denne koster 5.499 kroner (vejledende) mens Xperia XZ1 Compact, der kommer med 32 GB hukommelse, vil koste 4.499 kroner. Alle priser er uden abonnement.

Sony Xperia XZ1 – ny smartphone, først med Android Oreo

XZ1 kan fås i farverne Moonlight Blue, Black, Warm Silver og Venus Pink. XZ1 Compact har følgende farvemuligheder: Horizon Blue, Black, White Silver og Twilight Pink.

Begge telefoner kommer med Android 8.0 Oreo ud af salgsæsken.

Forsalgskampagnerne starter den 14. september. Fra den 6. oktober 2017 vil telefonerne kunne købes i fri handel.

Mere til historien

Sony er kendt for stabile opdateringer af deres produkter. Ved lanceringen på IFA gjorde de ret meget ud af, at de ventes at komme først på markedet med Android 8.0.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.