Sony: Disse telefoner får Android 8.0 Oreo

Sony er nu klar med en udmelding om, hvilke af deres smartphones der vil blive opdateret til Android 8.0 Oreo. Se listen her.

Sony Xperia XZ Premium (Foto: MereMobil.dk)

Sony Xperia XZ Premium (Foto: MereMobil.dk)

Sony har offentliggjort de første nye smartphones, Xperia XZ1 og Xperia XZ1 Compact, der begge kommer til salg med Android 8.0 Oreo. De nye Sony modeller er desuden de første telefoner, som er meldt ud kommer med den nyeste Android-opdatering.

Dermed kan mobilerne altså blive de første, udover Google Pixel og Nexus telefoner, med Android 8.0 Oreo installeret.

Sony Xperia XZ1 – først med Android 8.0 Oreo

Men der er flere gode nyheder fra Sony, som generelt har været med helt fremme, når det handler om Android-opdateringerne. Sony oplyser nu også, at de fleste af deres 2016-modeller vil blive opdateret til Android 8.0 Oreo. Historien melder endnu ikke noget om, hvornår de forskellige modeller vil blive opdateret.

 – Android 8.0 Oreo er officiel – dette skal du vide

Sony klar til at opdaterer enheder til Android 8.0 Oreo (Kilde: Sony)

Sony klar til at opdaterer enheder til Android 8.0 Oreo (Kilde: Sony)

Disse bliver opdateret til Android 8.0 Oreo:

  • Xperia X
  • Xperia X Performance
  • Xperia XZ
  • Xperia X Compact
  • Xperia XZ Premium
  • Xperia XZs
  • Xperia XA1
  • Xperia XA1 Ultra

Hvornår de forskellige enheder vil modtage Android 8.0 Oreo opdateringen vil tiden vise. Dog kan det variere fra land til land – og operatør til operatør.

HTC har også meldt ud, hvilke af deres modeller som får opdateringen. Du kan se, hvilke de er her.

Vi har på MereMobil.dk også forsøgt at komme med vores “spådom” over, hvilke enheder der vil blive opdateret fra de forskellige Android-producenter. Ved Sony har vi også “spået” Sony Xperia Z5 Premium og Sony Xperia Z5 ville blive opdateret, men det ser altså ikke sådan ud.

Disse telefoner tror vi får Android 8.0 Oreo

Mere til historien

Modellerne Xperia XA1 Plus og Xperia Touch er også meldt ud til, at få Android 8.0 Oreo opdateringen. Disse er dog ikke lanceret på det danske marked.

Læs også:
Sony Xperia XZ1 Compact – alt om den nye kompakte-topmodel


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.