Samsung Galaxy S8 Active nærmer sig lancering

Rygterne svirrer i stor stil om den kommende Active-variant af Samsung Galaxy S8. Nu er der også dukket billede op af enheden. Se det her.

Samsung Galaxy S8 Active lækket af Twitter-brugeren @EvLeaks (Kilde: EvLeaks)

Samsung Galaxy S8 Active lækket af Twitter-brugeren @EvLeaks (Kilde: EvLeaks)

Samsung har haft tradition for, at sende forskellige varianter af deres Galaxy S-topmodeller på markedet. Blandt andet S Mini og S Active.

Her er Galaxy S8 Active

Det er længe siden vi har set en variant af Galaxy S-mini. Active-modellen er mere sikker. De seneste dage og uger har rygterne om denne da også svirret i stor stil.

Nu deler den oftest også velinformerede Twitter-bruger @EvLeaks et billede, der angiveligt viser dette års Active-model – nemlig Samsung Galaxy S8 Active. Det skriver Androidguys.com.

 – Galaxy S8 Active – specifikationerne er lækket

Galaxy S8 Active er traditionen tro meget lig topmodellen – dog med nogle ændringer. Den er udformet i et mere hårdført design. Eksempelvis er rammen formentlig udformet i plastik og gjort tykkere end på topmodellen. Mens det ligner hjørnerne er af metal.

Det ser også ud til, at Galaxy S8 Active kommer med ”softwareknapper” og altså ikke længere de fysiske knapper, som tidligere har været at finde på stykket under skærmen. Om det så gør den ikke er så nem at betjene eksempelvis med handsker på er uvist.

Du skal formentlig ikke forvente, at Galaxy S8 Active lanceres på det danske marked. Sidst Samsung valgte, at sende en Galaxy S Active model på det danske marked var i 2014, hvor de sendte Galaxy S5 Active på markedet herhjemme.

Samsung har dog endnu ikke officielt lanceret eller bekræftet Galaxy S8 Active. Så det er vigtigt at huske, at der er tale om rygter og spekulationer på nuværende tidspunkt.

MereMobil.dk holder dig opdateret når Samsung har meldt noget officielt ud.

Mere til historien

Foruden Galaxy S Active serien, så har Samsung også deres Galaxy Xcover-serie, der har været satset mere på herhjemme de senere år. Galaxy Xcover 4 kom eksempelvis til salg i april.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.