Mobilbetaling er et kæmpe hit i Kina

I Danmark og Europa venter vi fortsat på det store gennembrud for mobilbetalinger mens kineserne for alvor har taget det til sig.

Mobilen tager over for dankortet (Foto: MereMobil.dk)

Mobilen tager over for dankortet (Foto: MereMobil.dk)

Brugen af mobilbetalinger er eksploderet i Kina, mens vi i Danmark og Europa fortsat venter på det helt store gennembrud.

I Danmark er MobilePay pt. den mest udbredte mobilbetalingsløsning, som blandt andet har vundet over Swipp i konkurrencen. Hvordan konkurrencen mellem MobilePay og Apple Pay, der har meldt sig klar til det danske marked i år, er uvis.

 – Swipp lukker – alle bankerne skifter til MobilePay

Men kineserne har for alvor taget mobilbetalinger til sig. Zennon Kapron, direktør for Kapronasia og ekspert i den kinesiske fintech-industri, har fortalt til Computerworld.dk at kinesiske forbrugere i mange år har sværget til kontantbetalinger. Men i disse år går fra kontanter til mobilbetalinger. Hvor særligt WeChat Pay og Alibabas mobilbetalingsløsning AliPay sidder på markedet.

I 2010 var 60 procent af alle betalinger i Kina kontantbetalinger. Dette tal ventes at være faldet til 30 procent i 2020.

MobilePay benytter Bluetooth – eller QR-kode

Benytter du MobilePay til betaling i butikker, så sker det via Bluetooth. Virker denne ikke, så kan man dog også benytte QR-kode.

Og det gør sig gældende for de fleste mobilbetalingsløsninger i vesten, at de enten benytter Bluetooth eller NFC-teknologien, som det primære. ApplePay benytter eksempelvis NFC.

 – Myterne om sikkerheden i mobilbetaling

AliPay og WeChat Pay gør brug af QR-koder, der er mere stabile.

– “Min erfaring er, at der stadigvæk er en forsinkelse, når du bruger Bluetooth, mens QR-koder overføres nærmest ved lynets hastighed. Samtidig har NFC aldrig for alvor fået et gennembrud, fordi man på det kinesiske marked ikke har kunne opnå enighed om en NFC-standard,” udtaler Zennon Kapron til Computerworld.dk.

Og det er det der virker i Kina. De benytter platforme, som fandtes i forvejen med teknologi der virker.

Ifølge Wall Street Journal, så var der tidligere i år kun 13 procent af iPhone-brugere i verden, som havde prøvet at bruge Apple Pay.

 – Apple Pay – mobilbetaling på Apples måde

Mere til historien

AliPay havde i 2015 hele 450 millioner aktive brugere, som brugte 19.000 kroner i gennemsnit om året. Mens WeChat havde 697 millioner brugere, der brugte 3.700 kroner i gennemsnit.

Læs også:
Sådan scanner du en QR-kode


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.