iPhone 8 fanget på live video

RYGTE: En kort video af en sort enhed, som forventes at være den iPhone Apple inden længe vil afsløre, er nu lækket.

Der går snart ikke en dag uden der lækkes nye oplysninger om den eller de kommende iPhone-modeller. Denne gang er det en kort live video af en sort enhed, som altså ventes at være den kommende iPhone-model, at Apple vil offentliggøre i september. Det skriver GSMArena.com.

 – iPhone 8 produktionen starter i midten af september

Videoklippet er kun 5 sekunder langt og virkelig optaget i dårlig kvalitet. Men dual-kameraet på bagsiden kan ses. Ligeledes er der noget dual-kamera lignende noget på fronten. Dette ventes at skulle benyttes til det rygtede ansigtsgenkendelse. Du kan se videoen herunder.

Video: iPhone 8 in black – front and back

På højre side af telefonen ses power knappen, mens ”mute-knappen” og volumen-knappen er på venstre side. Dette er de også på iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

 – iPhone 8 kommer nok ikke i Rose Gold

Apple har ikke kommenteret de mange rygter og spekulationer, der netop nu huserer omkring deres kommende lancering af nye enheder.

Mere til historien

Apple har netop nu frigivet den fjerde betaversion af iOS 11, der bliver frigivet i den endelige version i løbet af efteråret. Det er endnu uvist præcis hvornår den frigives.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.