Næste iPhone vil kunne låses op med ansigtet

RYGTE: Det ser ud til, at den kommende iPhone-model vil tilbyde ansigtsgenkendelse, så man ikke behøver låse op med fingeraftryk.

Apple Logo

Skal man tro nyhedsbureauet Bloomberg, så arbejder Apple på, at den næste iPhone skal tilbyde kunderne at de kan låse op ved, at kameraet scanner brugerens ansigt. Ifølge kilder til Bloomberg skulle det være muligt takket være en 3D-sensor. Det skriver MacRumors.com.

Apple skulle desuden også teste muligheden for øjenæblescanning, hvilket ville være en mulighed for at forbedre sikkerheden. Denne ansigtsgenkendelse skal også virke når telefonen ligger fladt på bordet.

 – Apple overfylder iOS med funktioner – men brugerne er ikke med

Det er dog uvist om teknologien når at være klar til den iPhone, som ventes at komme senere i år.

Ansigtsgenkendelse er mere sikkert end aflæsning af fingeraftryk, da det kræver flere data at aflæse et ansigt.

 – Apple har bestilt 70 millioner OLED-skærmpaneler

Det er ikke kun Apple, som arbejder på sådanne løsninger. Samsungs seneste topmodel, Galaxy S8, tilbød også både ansigtsgenkendelse og øjenæblescanneren. Der var dog lidt problemer med øjenæblescanneren, da disse kunne snydes ved at fremvise printede billeder af ejerens øjne. Apple vil derfor formentlig vente med en lancering før de er sikre på, at teknologien er mere gennemtestet.

Apple har ikke selv kommenteret på de mange rygter.

 – I dag: 10 år siden at Apple genopfandt telefonen

MereMobil.dk venter spændt på lanceringen og offentliggørelsen af den næste iPhone.

Mere til historien

Det ventes også, at Apple vil satse rigtig meget på augmented reality-funktioner (AR), hvor den virkelige verden blandes med den virtuelle. Præcis som det blandt andet kendes fra det populære mobilspil Pokémon Go.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.