Danskerne vilde med OnePlus 5

Det nye flagskib fra producenten OnePlus er strøget ind på 2. pladsen for de mest solgte telefoner i juni måned hos teleselskabet 3.

OnePlus 5

OnePlus 5 (Foto: OnePlus)

OnePlus var på et tidspunkt en mobilproducent, der primært henvendte sig til nørder og firstmovers. Sådan er det langt fra nu.

Siden teleselskabet 3 har fået producentens telefoner i sortiment har de været blandt de mest solgte telefoner hos 3.

Den første OnePlus-model, som kom til salg hos 3 var OnePlus 3T. Den indtog første måned den var til salg fjerdepladsen på listen over de 10 mest solgte smartphones hos 3, mens den i anden måned nåede andenpladsen – kun overgået af iPhone 7.

3: OnePlus 3T-salget går rigtig godt

Det er også kun Apples iPhone 7, der er foran OnePlus 5 på op 10 for juni måned.

Forventningerne til OnePlus’ produkter er også stor og de har også virkelig været høje til OnePlus 5. Men med en salgsstart tirsdag den 27. juni 2017 er det også virkelig flot, at den allerede indtager andenpladsen.

TEST: OnePlus 5 – god men så heller ikke bedre

– ”OnePlus 5 er en fantastisk telefon, som vi har haft høje forventninger til. Alligevel bliver man da lidt imponeret, når den på ganske få dage sælger så godt, at den tager en samlet andenplads på vores salgsliste for hele juni måned. Vi fik et praj om, at det var den vej, det ville gå, da vi holdt ’pop-up’ event i 3Huset den 21. juni og satte et begrænset parti til salg. Folk stod i kø hele vejen ned af sidegaden og var ellevilde. Men den egentlig salgsstart gik altså først den 27. juni. Jeg mindes ikke, at en anden telefon har taget andenpladsen på vores salgsliste på kun fire dage,” lyder det fra David Elsass, som er direktør for privatmarkedet hos 3.

Det er spændende om OnePlus kan få iPhone 7 væk fra førstepladsen i juli.

OnePlus 5 er OnePlus’ hurtigst sælgende smartphone

Mere til historien

Teleselskabet 3 var et af få steder rundt i verden, som kunne sælge OnePlus 5-telefonen i et begrænset antal en uges tid før den officielle salgsstart. Flere hundrede danskere havde stillet sig i kø foran 3Huset på Strøget i København.

Læs også:
OnePlus 5 har ikke 2x optisk zoom


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.