Rygte: Google Assistant kan erstatte Siri

Et rygte fortæller, at Apple og Google har indledt et samarbejde, som gør det muligt at erstatte Siri med Google Assistant på iPhone 8

Google Assistant (Foto: Google)

Google Assistant (Foto: Google)

Android Guys skriver, at du på iPhone 8 selv kan vælge, om du vil bruge Siri eller Google Assistant. En kilde fortæller, at Google og Apple har indledt et samarbejde, om bedre integreret udgave af Googles digitale assistent.

Som det er idag, er det muligt at benytte Google Assistant på iPhone. Denne har ikke samme funktionalitet som Siri, og kan dermed ikke erstatte Siri fuldt ud. Ifølge kilden er der planer om, at integrere Google Assistant fuldt ud på iPhone 8. Dette gør, at du i fremtiden selv kan vælge, om du vil benytte Apples eller Googles digitale assistent.

Google frigiver Google Assistant til iOS – og flere lande

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Der er endnu ikke nogen meldinger om, hvor langt Google og Apple er i processen med at integrere Google Assistant. Dette betyder, at vi endnu ikke ved, om det er noget vi allerede kommer til at se fra lanceringen af iPhone 8.

Soft launch af Google Assistant

Google præsenterede muligheden for at benytte Google Assistent på iOS ved Google I/O – som er Google årlige event. Dette skulle være det første skridt mod at integrere Googles digitale assistent fuldt ud på iPhones. Ifølge kilden var der tale om en såkaldt soft launch, hvor man i stedet for at lancere det fulde produkt afprøver markedet inden det lanceres. Dette kan meget vel forklare hvorfor Google har valgt at gøre deres assistent tilgængelig i en begrænset udgave til iOS.

Googles Assistent kommer til ældre Android versioner

Mere til historien

I Danmark fungerer Siri rigtigt godt på dansk. iPhone-brugere har kunne tale dansk til telefonen siden frigivelsen af iOS 8.3 i 2015.  Til gengæld må vi stadig kigge langt efter Google Assistent på dansk. Google har ikke meldt noget ud om, hvorvidt Google Assistant vil komme til at forstå dansk.

Lyt også til vores podcast om digitale assistenter.


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.