Oprydning: Google vil fjerne irriterende reklamer

Der skal ryddes op i junglen af reklamer, så lødige indholdsskabere kan skabe en indtægt med lødige reklamer.

Hvis du synes Google er kongen af internettet og bliver irriteret over det, så skal du ikke læse længere. Men er du en ad-blocker og synes, at reklamer kommer fra helvede, så skal du måske alligevel læse videre.

Google tager nemlig skridt til at rense ud i alverdens mere eller mindre irriterende reklamer – altså reklamer, som Google vurderer at være i irritations-klassen spam eller det der er værre …

Målet synes at være, at opnå en balance, så indholdsskaberne kan tjene penge og brugerne kan få lødigt indhold.

Rygtebørsen fik ret – igen

De seneste måneder har den altid plaprende rygtebørs svirret med ubekræftede oplysninger om, at Google ville bygge en regulær ad-blocker ind i Chrome. Ad-blockeren skal være med til, at gøre surfing-oplevelsen bedre på både smartphone og PC-platform.

Også denne gang har rygtebørsen fået ret. Den er nemlig god nok. Google bekræfter rygtet på på dets blog, hvor topchefen Sridhar Ramaswamy blandt andet skriver, at langt de fleste af internettes indholdsskabere finansierer deres tilstedeværelse i cyberspace via reklamer. Men at brugerne finder reklamerne irriterende og påtrængende.

Specielt svinger Sridhar Ramaswamy sin sabel over de annoncer, som brugerne ikke selv kan kontrollere.

– “Virkeligheden er, at langt de fleste mennesker oplever irriterende, påtrængende annoncer der brager af sted med uventet musik eller tvinger dig til at vente ti sekunder, før du kan se indholdet på siden”, skriver Sridhar Ramaswamy.

Han mener, at den type reklamer skaber frustrationer og fører til, at man griber til ad-blockere, som så sorterer alt fra og dermed fjerner indtjeningsgrundlaget for indholdsskabere som journalister, web-udviklere og videografer.

Apple har netop lanceret et tiltag hvor målet også er, at reklamerne ikke skal være påtrængende. I den Safari-version der kommer med MacOS High Sierra i efteråret begrænses reklamernes mulighed, for at forfølge dig rundt på nettet.

MacOS opdateres til High Sierra – her er nyhederne

Filter med fælles standard

Google vil skabe et sæt kriterier for en indbygget ad-blocker i Chrome. Kriterierne skal som udgangspunkt springe ud af foreningen Better Ads’ standarder.

Forening tæller en række store medievirksomheder – blandt andre Google, News Corp, The Washington Post, Facebook og fra Danmark brancheorganisationen Danske Medier – og har med brugernes hjælp arbejdet på, at identificere de mest besværlige typer af kreative reklamer på nettet.

Better Ads har på negativ-siden listet velkendte reklame-typer som pop-up-reklamer, automatisk afspilning af video-reklamer med lyd, og reklamer med “nedtælling”. Dertil kommer de store “sticky”-annoncer, som følger med når der scrolles.

Mere til historien

Google meddeler, at kampen mod de fremmasende reklamer begynder i starten af næste år – og vil også inkludere deres egne platforme.

Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Kilder: Google overvejer betaling for søgninger

Google er presset af OpenAI's ChatGPT, og kan stå foran den største omvæltning i søge-forretningen.

(mere…)
Google får styr på dit rod

Digitalt rod er et reelt problem for mange. Nu italesætter Google en håndfuld AI-værktøjer som kan rydde op for dig.

(mere…)
Troede du at inkognito i Google Chrome var privat?

Google vildledte brugere om inkognitotilstand. Data blev indsamlet trods "privat" browsing.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram