Marshmallow nu mest populære Android-version

Google er klar med den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner – og nu er Marshmallow den mest udbredte.

Udbredelsen af de forskellige Android-enheder - juni 2017 (Kilde: Android Developer)

Udbredelsen af de forskellige Android-enheder – juni 2017 (Kilde: Android Developer)

Google er klar med seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner. Og Marshmallow har nu taget føringen over Android 5.0/5.1 Lollipop.

Marshmallow er nu installeret på 31,2 procent af alle aktive Android-enheder, mens Lollipop er lige i hælene med en markedsandel på 30,8 procent.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Android 7.0/7.1 Nougat er nu installeret på 9,5 procent af alle aktive enheder, hvoraf 0,6 procent af enhederne har Android 7.1 Nougat installeret.

I maj måned var der 7.1 procent, som havde Android Nougat installeret og i april var der mindre end 5 procent, som havde den nyeste Android-version. Så der sker noget med udbredelsen af Nougat-softwaren.

 – Android 7.0 Nougat ‘brager frem’ i udbredelse

Men det ventes ikke, at Android Nougat bliver den mest udbredte Android-version inden Android O frigives i den endelige version.

Der er stadigvæk en 28,5 procent af Android-brugerne, der har Android 4.4 KitKat eller ældre versioner installeret på det deres enheder.

Mere til historien

Flere producenter er allerede begyndt at melde ud, hvilke enheder de lover Android O-opdateringen til. Eksempelvis har både OnePlus og Nokia meldt ud, hvilke enheder de opdaterer til Android O. Det er dog endnu ikke meldt ud, hvornår opdateringen frigives til offentligheden. Du kan se nogle af nyhederne i Android O her.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.