iCloud med 2 TB plads falder til halv pris – se prisen her

Apple har indført mængderabat på iCloud. Nu kan du få 2 TB plads i iCloud til samme pris som 1 TB kostede. Her er de nye iCloud priser.

Fotos i iCloud

Billeder fylder rigtigt meget på iCloud (Foto: MereMobil.dk)

Apple har ændret prisen på deres store abonnement på lagringsplads i iCloud. Tidligere kostede 2 TB (terabyte) lagerplads 139 kroner om måneden, men prisen er nu faldet til 69 kroner om måneden.

Prisfaldet betyder, at abonnementet på 1 TB plads udgår. Denne kostede tidligere 69 kroner om måneden. Du får altså dobbelt plads til samme pris. Svarerende til halv pris.

Ændringen kom kort efter præsentationen af iOS 11 og MacOS High Sierra ved WWDC 2017 i San Fransisco.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Her er alt du skal vide om iOS 11

Apple introducerede muligheden for 2 TB lagringsplads i slutsommeren 2016. Altså forud for præsentationen af iPhone 7 og iPhone 7 Plus i september 2017.

GUIDE: Sådan beskytter du dit Apple ID mod hackere

Priserne på iCloud lagerplads

De aktuelle priser på lagerplads i iCloud er 50 GB for 7 kroner / md. 200 GB til 25 kroner om måneden og 69 kroner per måned for 2 TB. De første 5 GB er stadig gratis.

iCloud abonnement omfatter lagerplads til blandt andet sikkerhedskopier af ens iOS-enheder, dokumenter og filer i iCloud Drive, fotobibliotek, mails og dokumenter fra Pages, Numbers, Keynote m.v.

Pris fra juni 2017 Tidligere priser
5 GB Gratis Gratis
50 GB 7 kr. / md. 7 kr. / md.
200 GB 25 kr. / md. 25 kr. / md.
1 TB Udgået 69 kr. / md.
2 TB 69 kr. / md. 139 kr. / md.

Vil tiltrække nye kunder

lCloud priser juni 2017

Prisen på 2 TB plads i iCloud – juni 2017 (Foto: MereMobil.dk)

En af de nye funktioner i iOS 11 og MacOS High Sierra er en fil-browser hvor det er blevet lettere at flytte indhold som f.eks. dokumenter rundt mellem ens Apple-enheder. Det virker meget naturligt, at Apple i forbindelse med denne funktion vil være det mere attraktivt at bruge den.

Filbrowseren har stor indflydelse på særligt iPad og dens muligheder. Se iPad med iOS 11 her.

Samtidigt vil Apple sandsynligvis gerne trække kunder fra f.eks. Google Drive. Her koster 1 TB plads aktuelt 79 kroner om måneden. For 10 kroner mindre får man altså fremover dobbelt så meget plads på Apples cloud-tjeneste.

Dropbox tager aktuelt 99 € for 1 TB plads. Det svarer vil cirka 75 danske kroner om måneden.

Hos Microsoft kan man for godt 65 kroner om måneden få Office pakken (Word, Excel, Powepoint, OneNote) inklusive 1 TB plads per bruger i familien (op til fem personer / installationer).

TIP: Sådan gendanner du slettede filer i iCloud

Mere til historien

Cloudtjenesterne har det med at følge hinanden omkring prissætningen. Apples prisændringer i iCloud vil derfor nok føre til nye prisplaner hos konkurrenterne.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.