Apple overfylder iOS med funktioner, men brugerne er ikke med

Apple er på vej med flere nye funktioner til iOS, men kunderne er endnu ikke fortrolige med de seneste nyheder.

Forstyr ikke når du kører introduceres med iOS 11 (Foto: Apple)

Forstyr ikke når du kører introduceres med iOS 11. Endnu en ny funktion brugerne skal forholde sig til(Foto: Apple)

Apple er på vej med en række nye funktioner til iPhone, Mac og deres øvrige produkter. Med iOS 11 til efteråret tages endnu et skridt mod mange nye muligheder. Men mange brugere er endnu ikke fortrolige med de eksisterende funktioner.

Her er alt det nye i iOS 11

På WWDC 2016 fremviste Craig Federighi, Apples softwarechef, hvordan brugerne kunne gøre brug af en række funktioner. Lige fra at bestille mad, sende sjove beskeder og meget andet via applikationen Beskeder. Idéen fra Apple var at gøre applikationen til en af de mest populære – og et ”samlingssted” lidt ligesom den kinesiske applikation WeChat. Men brugerne har altså ikke haft nemt ved, at installere andre apps inde i Beskeder. Så Apples mission er ikke helt lykkedes.

Det samme gør sig også gældende med 3D-Touch, hvor et hårdt tryk på applikationer kan give flere muligheder, genveje og lignende. Eksempelvis læse en mail uden at åbne den.

Der findes 5.000 applikationer og 30.000 sticker-apps til Beskeder, ifølge Randy Nelson fra analysefirmaet Sensor Tower. Ud af de 2,5 millioner applikationer, der er i App Store, understøtter omkring 3.600 3D Touch.

Apple har opbygget deres forretning med filosofien, at det er enkelt og bare virker. Men måske det ikke er sådan længere. I hvert fald ser det ud til, at der er så mange funktioner, som kræver en del, at brugerne nu ikke længere er med.

Det Apple nu forsøger er, at forenkle de nuværende funktioner, så brugerne lettere kan finde ud af at benytte funktionerne. En masse funktioner er ligegyldige, hvis ikke de er brugervenlige. For så bliver de ikke brugt.

Mere til historien

Google har med deres applikation Google Fotos fået udviklet en app, der er bygget på en enkelthed, som gør brugerne kan finde ud af det.

Tags: , , ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.