3: Forudbestil allerede nu OnePlus 5

OnePlus præsenterede i går deres nye topmodel OnePlus 5, der kommer til salg den 27. juni 2017. Du kan dog allerede nu forudbestille den hos teleselskabet 3.

OnePlus 5

OnePlus 5 (Foto: OnePlus)

Tidligere i år lavede teleselskabet 3 en aftale med OnePlus, som har betydet de sælger selskabets smartphones. Den første de fik på hylderne var OnePlus 3T, men den nye OnePlus 5 er også i sortiment.

 – OnePlus 5 – mød den nye kinesiske powermobil

Og siden marts måned, hvor 3 startede salget af OnePlus 3T har den været godt placeret på Top 10 listen over de mest solgte smartphones hos 3.

OnePlus 5 kommer til salg tirsdag den 27. juni 2017, men allerede nu kan telefonen forudbestilles hos teleselskabet 3.

Forudbestiller du OnePlus 5 i en 3butik, på nettet eller hos 3’s kundeservice, så forventes det at du modtager den med posten tirsdag den 27. juni 2017.

Der sælges desuden et begrænset parti af det nye flagskib i dag, onsdag den 21. juni 2017, i 3Huset på Strøget i København. Salget sker i tidsrummet mellem klokken 16 og 20.

 – OnePlus 5 – pris og tilgængelighed i Danmark

– ”OnePlus 5 er en utrolig lækker smartphone, som kommer med det ypperste, når det gælder kamerateknologi. Vi forventer, at den kommer til at klare sig rigtigt godt i vores sortiment og kan allerede konstatere, at interessen er stor, når vi ser på Facebook på antal tilmeldte og interesserede i vores pop-up event i morgen, hvor fans får mulighed for at købe de første eksemplarer, som vi får til Danmark,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

OnePlus 5 kommer i farverne Slate Gray og Midnight Black med henholdsvis 6 GB RAM + 64 GB hukommelse og 8 GB RAM + 128 GB hukommelse.

 – OnePlus 5 specifikationerne mod OnePlus 3T

Prisen på OnePlus 5 starter ved 3.799 kroner uden abonnement for modellen med 6 GB RAM og 64 GB intern hukommelse. Mens modellen med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse koster 4.299 kroner uden abonnement.

Mere til historien

OnePlus 5 er desuden udstillet i alle 3’s butikker rundt i landet fra den 20. juni 2017 klokken 18.45.

Læs også:
Køb OnePlus 5 før alle andre hos 3Huset


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.