Subway Surfers vender tilbage til København

Det danske mobilspil, Subway Surfers, fejrer 5 års fødselsdag, hvilket bringer en ny opdatering med sig. Jake vender nu retur til København.

Subway Surfers fylder 5 år

Subway Surfers fylder 5 år

Den danske spilvirksomhed Kiloo står sammen med Sybo Games bag verdens mest downloadede spil i 2015. Det skrev vi på MereMobil.dk tilbage i januar 2016.

Verdens mest downloadede spil Subway Surfers er dansk

Og succesen er fortsat siden. Vi kunne berette i januar 2017, at der fortsat var 30 millioner downloads hver eneste måned. Subway Surfers er gennem tiden blevet downloaded mere end 1,5 milliarder gange.

Netop i disse dage tælles der ned til spillets 5-års fødselsdag, som finder sted 24. maj 2017. I forbindelse med dette har udviklerne sørget for, at hovedpersonen Jake (eller hvem man ellers vælger) vender retur til København. Med det menes, at banen i spillet nu er København.

Jake har været rundt i hele verden og besøgt alt fra Rio, New York og til Tokyo. Men fødselsdagen holdes altså på hjemmebanen i Danmark.

Udviklingen i spillet har nok også været en af grundene til, at Subway Surfers har fastholdt de mange daglige/månedlige spillere. Netop fordi der er nyheder og en opdatering hver eneste måned.

 – Subway Surfers-bagmænd tjener kassen på spilsucces

Vi på MereMobil.dk gælder os til, at prøve banen i København – opdateringen er ude nu, så det er bare om at opdaterer spillet på din enhed.

Mere til historien

Den danske super-succes Subway Surfers står foran endnu et gennembrud. Virksomheden bag, spilstudiet Sybo, har indgået en aftale med Hollywood-produceren Sander Schwartz. Læs mere om projektet her.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.