Se super slowmotion kortfilm optaget med en smartphone

VIDEO: Så fedt ser det ud når en super slowmotion kortfilm, optaget med en smartphone, planlægges af en rigtig filminstruktør. Se videoen her.

120 håndholdte smartphones

Ved en presseevent halvøen Tróia syd for Lissabon har deltagerne i eventen været med til at skyde verdens første super slowmotion film – optaget med en smartphone. I sagens natur var telefonen en Sony Xperia XZ Premium, da det var Sony der afholdte eventen.

 – Sony Xperia XZ Premium – topmodel med nyt kamera

Scenerne er optaget af 120 deltagere, der kom fra 21 lande, ved eventen.

Filmen er instrueret af den prisvindende filminstruktør Chris Cairns som via et setup, der var skabt specielt til slowmotion optagelser, fik engageret deltagerne i projektet. Det er der kommet en ret fed film ud af.

Xperia XZ Premium kan optage super slowmotion med 960 billeder i sekundet, hvilket skaber nogle dramatiske effekter, som kan være svære at fange med det blotte øje. Det fede ved optagefunktionen er, at man også ved håndholdt brug kan skabe flotte super slowmotion effekter.

Sonys nye telefon er den telefon, der kan skyde flest billeder per sekund (fps) i forhold til slowmotion. iPhone 7 laver slowmotion med 120 fps, mens Galaxy S8 / S8+ kører med 240 fps.

Super slowmotion findes også i Sony Xperia XZs. Læs her anmeldelsen af Xperia XZs. Herunder kan du se vores web-tv indslag om telefonen og vores egne super-slow optagelser.

Sony annoncerer Xperia XZ Premium i Bronze Pink

Se vores super slowmotion optagelser

Mere til historien

Sony Xperia XZ Premium kan købes i Danmark fra fredag den 9. juni 2017. Forsalget starter den 22. maj 2017.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.