Microsoft lancerer Chromebook konkurrenten Surface Laptop

KORT NYT: Microsoft er klar med Surface Laptop, som skal tage kampen op mod ChromeBooks i uddannelsessektoren.

Surface Laptop (Foto: Microsoft)

Microsoft har netop løftet sløret for en ny bærbar computer i Surface serien – nemlig Surface Laptop. Med den nye Surface Laptop ser det ud til, at Microsoft er klar til at tage kampen op mod Chromebooks.

Surface Laptop har en skærm på 13,5 tommer som er optimeret til både touch og input via pen. Skærmen er beskyttet af Gorilla Glass.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Surface Laptop kommer i fire farver: Platinum, Graphite Gold, Burgundy og Cobalt Blue. I pressematerialet skriver Microsoft dog, at det i første omgang kun er Platinum-modellen, som kommer til Danmark.

Den nye Surface Laptop kører Windows 10 S, har en batterilevetid på op til 14 timer og kommer med 7. generation af Intels core-processor.

Windows 10 S – nedskaleret Windows til studerende

Surface Laptop er tilgængelig i Danmark fra den 15. juni 2017 og fås fra 8.799 kroner.

Nu kommer Surface Book endelig til Danmark

Mere til historien

Med en så høj pris er det tvivlsomt om Surface Laptop kan lykkedes med at erobre uddannelsesmarkedet. Dog har Microsoft indledt et samarbejde med hardwareproducenter, om at levere bærbare med det nye Windows 10 S. Både HP og Acer er klar med billige Windows 10 S bærbare målrettet uddannelsessektoren.

Læs også:
Galaxy S8 kommer i Microsoft Edition


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.