Se hvornår Google Street View bilen besøger dig

Google Street View bilen kører rundt i Danmark frem til oktober. Læs her hvornår den besøger din by.

Google Street View bil

Google Street View bil (Foto: MereMobil.dk)

Endnu engang kommer Google Street View bilen et smut til Danmark.

Faktisk startede den sin kørsel i Region Hovedstaden i april. Fra maj er Region Sjælland og Syddanmark kommet med. Midtjylland og Nordjylland kommer på i juni.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Google-bilen kører i Danmark frem til oktober i år.

Den højteknologiske bil indsamler billeder til brug for Google Street View i Google Maps.

Google Maps husker hvor du parkerede bilen

Gennem tiden har Google været kritiseret for også at indsamle navne på de Wi-Fi netværk der findes på turen gennem gaderne samt MAC-adresser på routerne.

Udover Street View biler råder Google også over Street View Trekker. Det er en rygsæk hvor der øverst er monteret et kamera. Med rygsækken kan der indsamles billeder fra trange og smalle passager samt på steder man kun kan komme til fods. Grand Canyon var det første sted Google kortlagde på denne måde.

Podcast: Vi besøgte Google – hør om fremtidens digitale butlere

Google har desuden en Street View Trolley der gennem tiden har filmet på stadioner, i Det Hvide Hus samt på flere museer. Dertil kommer en snescooter og en trehjulet cykel med indbygget kamera. Cyklen bruges f.eks. i forlystelsesparker, zoologiske haver m.fl.

Se Googles kørselsplan for Steet View i Danmark

Når Google gør materialet tilgængeligt online i eksempelvis Google Maps bliver ansigter og nummerplader sløret, så de ikke kan genkendes efterfølgende. Du kan desuden se hvor gamle billeder i Street View er.

Street View flåden – ud over bilerne

Mere til historien

Google kørte de første ture med Street View tilbage i 2007. Det var i hjemlandet USA.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.