Apple på vej med opdateret MacBook-serie til WWDC

RYGTE: Forud for Apples årlige WWDC svirrer rygterne om, at de vil offentliggøre en hel ny og opgraderet MacBook-serie.

iPhone, Macbook

(Foto: William Iven)

Apple har oplyst, at de afholder deres årlige udviklerkonference WWDC i dagene fra den 5. til og med 9. juni. Mandag den 5. juni afholdes åbningskeynoten, som for offentligheden normalt er det mest interessante. Her plejer vi nemlig at få smagsprøver på ny software og måske ny hardware.

 – Apple har udsendt invitatitioner til WWDC-keynote

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Rygterne svirrer om, at Apple i år har rigtigt mange nyheder med i ærmet. Foruden ny iOS og macOS software, så ser det ud til Apple er på vej med en hel ny og opgraderet MacBook-serie. Det er blandt andet kilder hos Bloomberg, som mener at vide der er opgraderede MacBooks på vej.

Opdateringen skulle blandt andet betyde, at nye processorer fra Intels nyeste Core-generation er på vej til MacBook (Retina), MacBook Pro samt MacBook Air-serien. Det skriver The Verge.

Det har ellers virket til, at Apple ville droppe MacBook Air-serien, men skal man tro rygterne – ja så bliver den altså opdateret nu.

Opdateringerne af modellerne skulle ifølge kilderne ikke være revolutionerende, men forsøge at rette op på noget af den kritik, som der har været på Apples MacBooks. Dog vil MacBook Air og MacBook (Retina) formentlig opleves som et løft, da tidligere modeller har henholdsvis 1,5 og 2,5 år på ”bagen”.

 – Apple iPhone 6S blev årets mest solgte smartphone i 2016

Apple har ikke kommenteret på de mange rygter.

MereMobil.dk følger Apples keynote mandag den 5. juni og vil holde dig opdateret på nyhederne.

Mere til historien

Rygterne har også floreret om, at Apple ville offentliggøre en iPhone-model, ny iPad og en Google Home-konkurrent. Det ville dog være utroligt, hvis Apple valgte at offentliggøre alle disse produkter til samme event.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.