Android 7.0 Nougat ‘brager frem’ i udbredelse

Googles seneste opgørelse viser, at Android 7.0 Nougat nu har haft den største vækst i Nougat-versionens levetid.

Opgørelse over udbredelsen af Android-versioner (Kilde: Google)

Opgørelse over udbredelsen af Android-versioner (Kilde: Google)

Google har netop frigivet den seneste opgørelse over udbredelsen af Android-versionerne. Og salgsstarten af Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+, samt LG G6 har gjort, at Android 7.0 Nougat nu har oplevet versionens største vækst i dens levetid. I forhold til april måned har Android 7.0 Nougat haft en vækst på 2,2 procent.

Android 7 Nougat, som tæller versionsnumrene 7.0 og 7.1, har nu en samlet markedsandel på 7,1 procent.

I øvrigt er Galaxy S8’erne og LG G6 lanceret med Android 7.0 Nougat og ikke Android 7.1 Nougat, der ellers er den nyeste Android-version.

Sony har eksempelvis lanceret deres nyeste telefoner med Android 7.1.1 Nougat.

Væksten er også størst på Android 7.0 Nougat, som står for 1,7 procent af væksten. Mens Android 7.1 Nougat er blevet synlig med 0,5 procent af markedet. Dog er begge Nougat-versioner samlet som én nu.

Android 7.1 Nougat – her er nyhederne

Android 6.0 Marshmallow har en markedsandel på 31,2 procent, mens Android 5 Lollipop fortsat er den mest udbredte Android-version med en markedsandel på 32 procent.

Det er særligt versionerne KitKat, Jelly Bean og Ice Cream Sandwich, som har mistet lidt markedsandele i den forgangne måned.

Mere underligt er det, at Gingerbread er vækstet 0,1 procent den seneste måned. I aprils opgørelse havde de 0,9 procent markedsandel, mens de i marts måneds opgørelse havde 1,0 procent markedsandel, hvilket altså også er tilfældet denne måned.

Det ventes også, at der i næste måned vil være en vækst til Android 7 Nougat-versionerne. Både fordi salget af Galaxy S8’erne for alvor kommer i gang, samt der lanceres andre telefoner på markedet med Android Nougat fra salgsæsken.

Mere til historien

Allerede nu snakkes der om den næste Android-version, som i skrivende stund hedder Android O. Hvad det endelige “navn” bliver er uvist ligesom det heller ikke er offentliggjort, hvornår den frigives. Men selvom der altså snakkes om denne på nuværende tidspunkt, så er det endnu ikke 1 ud af 10 aktive Android-versioner, som har Android 7 Nougat installeret.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.