Samsung Galaxy Note 7 endnu engang klar til salg

Tredje gang siger man er lykkens gang og det håber Samsung helt sikkert er tilfældet. Galaxy Note 7 er nemlig på vej på markedet igen – uden kritiske komponenter.

Samsung Galaxy Note 7

Samsung Galaxy Note 7 (Foto: MereMobil.dk)

Samsung har tidligere meldt ud, at de ville lancere den katastroferamte Galaxy Note 7 i en refurbished version. Og telefonen er nu så småt ved at være klar til et comeback i blandt andet hjemlandet Sydkorea. Denne gang bliver det til nedsat pris.

Samsung Galaxy Note 7 gør comeback på mobilmarkedet

Hvordan telefonen modtages denne gang er uvist. I første runde var der stor begejstring over telefonen, som både høstede hos ved anmeldere og de første brugere.

Rekord mange forudbestillinger af Galaxy Note 7

De kritiske komponenter er udskiftet i enhederne og prisen er reduceret. Batteriet er også reduceret og ikke længere 3.500 mAh, som der var i den oprindelige model. Men det er ikke alt. Navnet er nemlig også ændret. Galaxy Note 7 hedder nu Galaxy Note 7R. Præcis hvad R’et står for er ikke meldt ud, men det tænkes det står for Refurbished.

Samsung Galaxy Note 7 lækket af OnLeaks (Kilde: OnLeaks)

Samsung Galaxy Note 7 lækket af OnLeaks (Kilde: OnLeaks)

Galaxy Note 7R kommer i handlen i Sydkorea i slutningen af juni til en pris på cirka 700.000 sydkoreanske Won. Sådan lyder oplysningerne i hvert fald fra ETNews, ifølge Android Central. I danske kroner svarer prisen til omkring 4.200 kroner. Dermed er der altså tale om en prisnedsættelse på omkring 30 procent.

Samsung har også opgraderet softwaren, som nu er den nyere Android 7.0 Nougat. Derudover er software og features, der fik ros stadigvæk det samme.

Her er Galaxy Note 7 – hidtil vildeste Samsung-model

Vi skal dog ikke forvente, at den nye refurbished model af Galaxy Note 7 kommer på det danske marked. Det ventes kun, at den vil blive udsendt på hjemmemarkedet og måske andre asiatiske markeder.

Mere til historien

Hvis du ikke husker præcis, hvad der skete med de første Galaxy Note 7-enheder. Kan du læse Samsungs beskrivelse af problemerne med batterierne her.

Læs også:
Samsung gør det forbi med Galaxy Note 7


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.