Nu kan du se Facebooks “min dag” fra computeren

Facebook udruller nu deres Snapchat-lignende funktion “min dag” til computeren. Før var det kun muligt, at se “min dag” fra mobilen. Se her hvordan du gør.

Messenger Day (Kilde: AndroidPolice.com)

Messenger Day (Kilde: AndroidPolice.com)

Facebook har længe været interesseret i Snapchat, og har også forsøgt at købe den populære tjeneste. Facebook har tidligere introduceret “min dag”, der lader dig dele et billede eller video i 24 timer. Det ligner i høj grad det, som vi kender fra Snaphat. Funktionen har hidtil kun virket på smartphones.

Nu gør Facebook det også muligt, at se “min dag” fra computeren via facebook.com eller messenger.com. Det adskiller sig dog fra, hvad vi kender fra Messenger på telefonen.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

 – Facebook er klar med Messenger Day 

Du skal selv søge efter det

For at se “min dag” fra en computer, skal du åbne din Messenger enten via facebook.com eller via messenger.com. Historierne fra dukker ikke automatisk op på computeren. I stedet er du nødt til at søge i dine kontakter for at se, om der er en ny historie.

Her skal du kigge godt efter, for det er kun et lille ikon i toppen, som viser om der er en ny “min dag” eller ej. I min test troede jeg først, at det ikke virkede, indtil jeg opdagede det lille ikon.

Messenger Min Dag

Messenger Min Dag

– Reklamerne er på vej til Facebook Messenger

Du kan kun se med

Når du åbner en anden persons dag, dukker det op som et lag, der ligger henover skærmen. Du har kun mulighed for at se med, og du kan ikke kommentere på billeder eller videoer via messenger.com

Messenger Day Overlay

Messenger Day Overlay

Bortset fra (den manglende) muligheden for at kommentere, har du samme funktioner som i Messenger app’en. Du kan springe videre til næste billede eller gense billederne så længe, at de ligger online

– Facebook vil konkurrere mod SnapChat

Mere til historien

Facebook har i den grad ladet sig inspirere af Snapchat med deres Messenger Day funktion. Det er ikke kun muligt, at dele billeder i en begrænset periode, du har også mulighed for at poste billede med forskellige filtre, klistermærker eller helt lave dit ansigt om. Præcis som vi kender det fra Snapchat.


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.