Nougat stadig langt fra Marshmallow og Lollipop

Den seneste opgørelse, der viser udbredelsen af Android-versionerne, viser en fremgang ved Android Nougat, men Lollipop og Marshmallow er langt i front.

Udbredelsen af Android-versionerne - april 2017 (Kilde: Google Android)

Udbredelsen af Android-versionerne – april 2017 (Kilde: Google Android)

Den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner er klar. Og opgørelsen viser, at selvom flere har fået Android 7.0 Nougat opdateringen, så er der stadigvæk langt op til de versioner, som flest Android-brugere har.

 – Googles Assistent kommer til ældre Android versioner

Siden opgørelsen fra sidste måned (marts 2017) så er andelen af de Android-enheder, som har fået Nougat steget med det der svarer til 75 procent. Markedsandelen er dog kun gået fra 2,8 procent til 4,9 procent. Dermed er både Jelly Bean og KitKat fortsat mere udbredte end Nougat. Så trods den procentvise store fremgang er Nougat fortsat den tredjemindst udbredte Android-version.

De versioner der er mindre udbredte end Nougat er Gingerbread og Ice Cream Sandwich.

 – Android Marshmallow udrulles langsommere end Lollipop

Førstepladsen sidder den mere end to år gamle version Lollipop fortsat på med 32 procent, mens Marshmallow indtager andenpladsen med 31,2 procent.

Mere til historien

Tilbage i december 2013 skrev vi på MereMobil.dk, at Google ville gøre det op med fragmenteringen på Android-telefoner. Derfor havde Android 4.4 KitKat ikke så store krav til hardwaren, som tilfældet havde været med tidligere Android-versioner. Men det har dog ikke betydet, at flere telefoner altså får opdateringerne. Hvilket blandt andet sås da eksempelvis Android Marshmallow blev udrullet langsommere end Lollipop. I maj 2017 havde 7,5 procent af alle aktive Android-enheder Marshmallow installeret, så det er spændende hvor mange der næste måned har Nougat. Der lanceres pt. flere telefoner med Android 7.0 Nougat fra salgsæsken.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.