LG G6 kommer til Danmark – se pris og tilgængelighed

Der har ellers ikke været megen lyd fra LG omkring en dansk lancering af topmodellen LG G6. Men nu forlyder det, at telefonen kommer til Danmark – dog eksklusivt.

LG G6 (Foto: LG)

LG G6 (Foto: LG)

LG præsenterede G6 under Mobile World Congress. En ny topmodel fra koreanerne med en skærm på 5,7 tommer. Skærmen er i et nyt format nemlig 18:9, og af typen IPS Quad HD+. Siden lanceringen har det været uklart om telefonen kom til salg på det danske marked.

 – LG G6 er officiel – nyt skærmformat

Nu oplyser Elgiganten på både deres hjemmeside og Facebookside, at de får den i sortiment – helt eksklusivt.

LG G6 (Foto: LG)

LG G6 (Foto: LG)

MereMobil.dk har forsøgt at få en kommentar fra LG, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

 – LG G6 får Google Assistant

Foruden det nye særlige skærmformat, så understøtter LG G6 også både Dolby Vision og HDR10, og så er LG G6 vand- og støvresistens (IP68 klassificering).

LG G6 lander i handlen torsdag den 27. april 2017, men kan forudbestilles hos Elgiganten, som altså vil forhandle telefonen eksklusivt.

 – Sammenligning: LG G6 vs. LG G5

Prisen er på 5.799 kroner uden abonnement for modellen med 32 GB intern hukommelse. Den kommer i farverne: hvid, sølv og sort.

Mere til historien

Dermed lander LG G6 i handlen dagen før Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+, der dog kommer ud i handlen hos stort set alle forhandlere.

Tags: ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.