Forudbestillingerne på Galaxy S8’erne slår rekorder

Samsung Galaxy S8’erne ser allerede nu ud til at være et hit. Forudbestillingerne slår i hvert fald nye rekorder.

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ (Foto: Samsung)

Forudbestillingerne af Galaxy S8 og Galaxy S8+ ser ud til at nå nye højder. Samsung slog ellers en række rekorder sidste år med antallet af forudbestillinger på Galaxy Note 7. Men det tog ikke Galaxy S8’erne mere end to dage at slå denne rekord.

Rekord mange forudbestillinger af Galaxy Note 7

I løbet af de første 48 timer blev der på Samsungs forudbestillingsside registreret mere end 550.000 forudbestillinger af S8. Det skriver BusinnesKorea ifølge Pocketnow.com.

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ – her er de

Er dette tal korrekt så er der altså tale om mere end 150.000 flere forudbestillinger end Galaxy Note 7 fik i sin tid. Tallet er  fem en halv gang større end antallet af forudbestillinger for Galaxy S7 i Sydkorea.

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Det er ikke kun i hjemlandet, at de nye Galaxy S8’ere er på manges ønskeliste. Også ovre på den anden side af Atlanten (USA) har Samsung oplevet et imponerende antal forudbestillinger med langt flere forudbestillinger en sidste års topmodel Galaxy S7. I USA er det, ifølge Samsung, Galaxy S8+ de fleste er interesserede i – særligt i farven Midnight Black. Det skriver CNBC.

Samsung har ikke udtalt sig med konkrete tal.

Samsung Galaxy S8 og S8+ – dansk pris og tilgængelighed

Det er også muligt, at forudbestille Galaxy S8 eller Galaxy S8+ herhjemme. Telefonerne lander i handlen fredag den 28. april 2017.

Se hvor du finder Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ billigst

Første kig på Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Mere til historien

I Korea har LG også oplevet en stor interesse for deres G6, hvor der efter de første fire dage var 40.000 forudbestillinger. Hvilket dog er småting i forhold til antallet af forudbestillinger af Samsung Galaxy S8’erne. LG G6 kommer umiddelbart kun til salg herhjemme hos Elgiganten, der altså får den eksklusivt.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.