Apple hæver priserne på apps i App Store

Nu stiger priserne for applikationer i Apples App Store. Prisstigningen sker foruden Danmark også i Mexico og alle EU-lande.

Apples App Store

Apples App Store

Apple har netop meddelt, at priserne på applikationer i App Store stiger inden for den kommende uge. Prisstigningen vil finde sted inden søndag den 7. maj 2017.

GUIDE: Sådan tager du screenshots på iPhone og iPad

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Prisen på de billigste applikationer vil stige med omkring en krone.

Prisstigningen sker i Danmark, Mexico og lande hvor der benyttes euro. Grunden til prisstigningen er ændringer i valutakurser og lokale skatter eller afgifter.

Hvor meget de forskellige applikationer stiger afhænger af, hvilket pristrin applikationen befinder sig på. Apple har endnu ikke meldt ud, hvad de nye priser vil blive i Danmark, men priserne ventes generelt at stige med omkring 10 procent.

Disse fede apps fra Apple er nu gratis

Har du et abonnement i en applikation, så bør du tjekke prisen fremadrettet. Apple har tilbudt udviklere, at de kan ”fryse” prisen for eksisterende abonnenter, så en eventuel prisstigning kun vil berøre nye abonnenter. Men det er op til den enkelte udvikler om de vil benytte sig af denne mulighed.

MereMobil.dk har forhørt sig hos Apple, der bekræfter, at iCloud abonnementer ikke er berørt af prisstigningen.

Mere til historien

Apple kårer hvert år de applikationer, der er årets bedste i forskellige kategorier. Du kan se, hvilke applikationer, som fik “titlen” i 2016 her.

Læs også:
Reklamer på vej i Apples App Store


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.