Så mange mobilkunder har teleselskaberne i Danmark

BAGGRUND: Hvor mange mobilkunder har TDC, Telenor, Telia og 3? Find svaret her og andre sjove facts om teleområdet.

menneskemængde verden

Landets største mobilselskab er TDC med 3.093.807 mobilabonnementer (Foto: Gerd Altmann)

Danmark har 8,3 millioner mobilabonnementer

I Danmark er der 8,363 millioner mobilabonnementer. Hovedparten er tegnet hos de fire operatører TDC, Telenor, Telia og 3 samt deres søsterselskaber.

Hvor mange kunder, her defineret som mobilabonnementer, de enkelte selskaber har, kan man læse i Telestatistik fra Energistyrelsen. Tidligere lå tallene hos det nu lukkede IT- og Telestyrelsen.

TDC er landets største mobilselskab med 3.093.807 mobilabonnementer, mens nummer to er Telenor der, ifølge Telestatistik første halvår 2016, sad på 1.894.506 abonnementer.

Markedets tredje- og fjerdeplads går til henholdsvis Telia med 1.504.803 og 3 (Hi3G Danmark), der har 1.189.866 mobilabonnementer i folden.

Blandt de synlige tal findes også DLG Tele med 91.276 abonnementer.

Der ligger 588.781 mobilabonnementer i kategorien ”øvrige”. Det tæller alle andre teleselskaber, som ikke er ejet af en operatør. Det er f.eks. Plenti, Tjeep og mange andre.

Sådan er markedsandelene: H1 2016

Opdaterede tal for Q1 2017

Efter offentliggørelsen af kvartalsregnskabet for Q2 2017 er nedenstående opdaterede tal blevet tilgængelige. Bemærk: Tallene er operatørernes egne opgørelser og ikke de tal Energistyrelsen har offentliggjort. Du kan også se tallene for Q1 2017 og Q4 2016 herunder.

Hvor mange kunder har lavprisselskaberne?

Det fremgår ikke af Telestatistik, hvor mange kunder lavprisselskaberne har. Tallene ligger skjult i hovedtallene.

Mobilabonnementer hos f.eks. Telmore og Fullrate ligger således under TDC’s tal, mens CBB Mobil gemmer sig under Telenor og Call Me i Telias tal. Oister og Zenji, ejet af teleselskabet 3, har således deres tal inkluderet hos ejerselskabet.

Det senest kendte tal for et selskab, som CBB Mobil er 625.502 abonnementer. Det er opgjort i første halvår 2012. I første halvår 2014 var Telmore opgjort til godt 600.000 kunder. I efteråret 2013 havde Telmore cirka 700.000 kunder.

I januar 2017 oplyste Plenti, at de nu havde rundet 50.000 kunder. Den 19. april 2017 var kundetallet hos Plenti steget til 70.000.

Telmores direktør Jens Grønlund udtalte overfor Ritzau i marts 2017, at Telmore ”i dag har mere end 600.000 kunder” og ”65.000 af disse har Telmore Play”. Dette kunne læses på blandt andet Finans.dk.

I forbindelse med denne artikel har vi sprugt 3, Telia, Telenor og TDC om opdaterede tal for lavprisselskaberne, men de betragter alle disse tal som fortrolige i forhold til konkurrencehensyn.

Andre interessante facts

I Telestatistik finder man mange forskellige facts. Her er et par af de mere interessante.

  • Hver ottende fastnetbaserede bredbåndsabonnement har en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s.
  • I midten af 2016 havde over 1 million abonnenter adgang til en downloadhastighed på mindst 50 Mbit/s.
  • Der blev i første halvår 2016 sendt 3.2 mia. SMS-beskeder. Det svarer til 533,3 millioner beskeder om måneden. Sammenlignes første halvår 2015 med samme periode i 2016 har der været et fald i antallet af SMS-beskeder på 19,6 procent.
  • Den mobile datatrafik er fra første halvår 2015 til første halvår 2016 stgeet med 81,2 procent.
  • I Danmark er der 146,1 mobilabonnement per 100 indbyggere. Det svarer til 1,46 SIM-kort per abonnent.

Kilde: Telestatistik første halvår 2016.

Mere til historien

Dette artikel er opdateret den 19. juli 2017 på basis af tal fra første halvår 2016 samt tal fra regnskaberne i Q1 og Q2 2017. På tidspunktet var dette de nyeste offenliggjorte tal.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.