Samsung Galaxy S8 – nye lækkede billeder og priser

Galaxy S8 og Galaxy S8 Plus er lækket på nye billeder og informationer med priser af Twitter-brugeren @EvLeaks.

Lækkede billeder af Samsung Galaxy S8 (Foto: EvLeaks)

Lækkede billeder af Samsung Galaxy S8 (Foto: EvLeaks)

Der er mindre end to uger til Samsung ventes, at afsløre Galaxy S8 og Galaxy S8 Plus. Det gør også, at antallet af lækkede billeder og oplysninger omkring Samsungs nye flagskib øges.

 – Galaxy S8 bliver endnu bedre i Kina

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Twitter-brugeren @EvLeaks har lækket en række nye billeder, som kunne ligne officielle pressefotos. Her ses flere af de nye farvevarianter også. Ligesom der også afsløres priser på noget af det kommende tilbehør.

Det ventes, at Galaxy S8 vil blive lanceret i disse mange nye farver. Samsung kalder den sorte for Black Sky, mens den grå i midten kaldes Orchid Grey og den sølvfarvede hedder Arctic Silver. Alle tre farver får sort front.

 – Samsung Galaxy S8 kan optage i super-slow motion

Ifølge EvLeaks så vil priserne på Galaxy S8 og Galaxy S8 Plus blive 799 Euro og 899 Euro. Hvilket altså er omkring 750 kroner dyrere end Galaxy S7’erne.

Der er også lækket priser på tilbehør, som du kan se i ovenstående link til EvLeaks Twitter-profil.

 – Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8 Plus lækket på video

Samsung har endnu ikke meldt noget officielt ud omkring deres kommende flagskibstelefoner. Men MereMobil.dk dækker eventen onsdag den 29. marts 2017.

Mere til historien

De sidste par år har Samsung valgt, at benytte Mobile World Congress til at offentliggøre deres flagskib. Dette benyttede de dog ikke i år, hvor de i stedet afholder et særskilt arrangement i New York City.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.