Podcast #40: Den hemmelige telefon – indblik i telebranchens hemmeligheder

Hemmelige telefoner og oplysninger, gives til udvalgte tech-journalister, men er man objektiv når en tur til New York bliver betalt? Lyt med her og kom med på turen.

Hemmelig

Hemmelige telefoner vises nogle gange frem for udvalgte journalister. Kan man så være objektiv? (Foto: Steve Buissinne)

Jeg står jævnligt med en hemmelig telefon i hånden, eller har oplysninger som jeg ikke kan dele med offentligheden. Hvorfor? Fordi jeg er blevet særligt udvalgt. I denne podcast tager jeg dig med bag gardinet.

Forud for en stor event som Mobile World Congress, eller andre store events, kan udvalgte tech-journalister opleve, at blive inviteret til pressemøder hos producenterne. Nogle får endda muligheden for en såkaldt pre-briefing. Det er en eksklusiv seance, hvor en håndfuld journalister får kendskab til produkter før et pressemøde, eller en offentliggørelse, mod at skrive under på en fortrolighedserklæring – kendt som en “NDA”.

Sådanne presseture kan foregå mange steder i verden. New York, San Fransisco, London, Stockholm. Ja nærmest alle andre steder end i Danmark og København.

I Danmark er det normalt, at producenterne inviterer og dækker omkostningerne. Jeg betaler altså ikke selv for at komme til en event i f.eks. New York eller London.

Spørgsmålet er så: Kan jeg holde mig objektiv, når jeg efter turen skal anmelde produktet? Og kan de andre inviterede gøre det samme?

En kommunikationsekspert, med erfaring og indsigt i telebranchen, ser det ikke som et problem.

– ”Jeg har stærkt tiltro til, at de journalister der deltager, kan skrive objektivt og neutralt. Det har jeg bestemt en opfattelse af, at det kan danske journalister godt finde ud af. De lader sig ikke købe til at skrive en positiv artikel,” fortæller Katrine Norborg, senior kommunikationsrådgiver, fra Kompas Kommunikation.

Så vilde bliver de digitale assistenter som Google Assistant og Siri

Tag med på rejsen

I MereMobil.dk podcast, episode 40, kan du komme med til Stockholm og en pre-briefing på en telefon. Jeg beskriver, hvad der sker på sådan en tur, og så kommer Katrine Norborg fra Kompas Kommunikation med en vurdering af objektiviteten og fortæller om, hvorefter producenterne arrangerer sådanne presseture, samt hvad deres bagtanker er.

Katrine arbejdere ikke længere med kommunikation i telebranchen, men hun arbejdede med Nokias kommunikation fra 2006 til 2010. Dengang hvor det var sjovt, at være Nokia. Dengang hvor folk sagde ”wow” når de så produkter som E71, N73 og ikke mindst Nokia N95.

Hun er udvalgt som gæst i podcasten, da jeg gerne ville finde en person, der kender mobilbranchen, men som ikke er bundet af klausuler og hensyntagen til PR-kunderne.

Undervejs i episoden afslører jeg også hvilken telefon, der på tidspunktet for turen var hemmelig. Du kan desuden høre en producent fortælle, hvordan det er, at skulle holde ting hemmelige i lang tid.

LYT: Podcasten ”Den hemmelige telefon”

Lyt til episode 40 af MereMobil.dk podcast. Afspiller og link til download finder du i toppen af denne artikel.

Du kan hente podcasten i iTunes Podcast, via TuneIn eller på YouTube. Den er også tilgængelig på din favoritpodcast-app til Android. Bare søg efter ”MereMobil”.

Programmet kan desuden lyttes på FM via Radio Update og Kanal Gladsaxe (100,9 MHz) samt andre stationer, der samarbejder med Radio Update.

Lyt til flere udsendelser fra MereMobil.dk.

Tilrettelæggelse:
John G. Pedersen

Producer
Mike Forde

Mere til historien

I mobil- og techbranchen er betalte presseture helt almindelige. Såfremt vi selv skulle betale, kunne vi ikke deltage. Det tillader økonomien ikke. I andre brancher, som f.eks. medicinal, er betalte konferencer o. lign. et absolut ”no go”.

Hør også:
Podcast: Sådan kommer du i gang med apps

Populære TV 2’s podcasts kræver adgang til Podimo

TV 2 oplyser, at det fremadrettet kræver abonnement hos Podimo, hvis man vil lytte til nogle af de mest populære podcasts fra TV 2.

(mere…)
Så vigtige er softwareopdateringer til din telefon

PODCAST: Skal du købe en ny telefon, hvis den gamle ikke længere opdateres? Her er svaret.

(mere…)
Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
I dybden med OnePlus 12 og 12R

PODCAST: Jeg fortæller om OnePlus' nyeste modeller. Hør også når jeg overrasker Ida på 9 år med hendes første telefon.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram