Android 7.1.1 Nougat klar til OnePlus 3 og OnePlus 3T

KORT NYT: Udrulningen af den nyeste Android-version, Android 7.1.1 Nougat, er nu på vej til OnePlus 3 og OnePlus 3T.

OnePlus 3T (Foto: OnePlus)

OnePlus 3T (Foto: OnePlus)

Har du en OnePlus 3 eller OnePlus 3T kan du nu opdatere fra Android 7.0 Nougat til Android 7.1.1 Nougat.

OnePlus 3T kan nu købes i Danmark

Foruden Android 7.1.1 Nougat får OnePlus 3 og OnePlus 3T også en opgradering af styresystemet til OxygenOS 4.1.0, samt Googles seneste sikkerhedsrettelser fra marts måned.

 – Så mange 3-kunder har allerede OnePlus-telefoner

Opdateringen fylder 353 MB og bringer, ifølge et forum indlæg på OnePlus’ hjemmeside, blandt andet nedenstående nyheder med sig:

  • Opgraderet til Android 7.1.1
  • Opdateret Googles sikkerhedsrettelser til 1. marts 2017
  • Tilføjet udvidet skærmbillede
  • Forbedret fotografering af bevægende objekter med reducering af sløring
  • Forbedret videostabilisering under optagelse (EIS 2.0)
  • Forbedret Wi-Fi-forbindelse
  • Forbedret Bluetooth-forbindelse
  • Generelle fejlrettelser

 – OnePlus 3T – derfor skal du tjekke den ud

OnePlus ruller opdateringen ud stille og roligt for at holde øje med eventuelle fejl før den når for mange brugere. Derfor kan du risikerer opdateringen endnu ikke er tilgængelig på din enhed endnu.

Mere til historien

OnePlus har i sidste uge offentliggjort et designsamarbejde med Colette, hvilket betød en limited-edition version af OnePlus 3T.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.