3 ting du vil vide om Nokia og Android-telefoner

WEB-TV: Nokias lancering af Android-telefoner åbner mange spørgsmål. Vi har stillet 3 åbenlyse spørgsmål til Nokia-chefen. Få svarene og se telefonerne her.

Pure Android ligesom Google Pixel og Nexus

Nokia er tilbage. Nu med Android telefoner. Selvom Nokia er et gammel velkendt varemærke, betyder det ikke automatisk succes på Android-platformen. Her er konkurrencen benhård.

Samtidigt med præsentationen af flere Android-telefoner, fra Nokia, ved Mobile World Congress i Barcelona, åbnede sig mange spørgsmål. Ikke mindst hvad det egentlig er Nokia vil på Android.

Her et par af de mest åbenlyse spørgsmål:

  • Hvordan vil Nokia skille sig ud?
  • Hvor hurtigt skal vi forvente opdateringer?
  • Hvad ligger der i ”pure Android”?

Du får svarende i ovenstående interview med Ossi Korpela, General Manager, HMD Global, der har licensrettighederne til Nokia varemærket på telefoner.

Nokia præsenterede telefonerne Nokia 3, Nokia 5, Nokia 6 og Nokia 6 Arte Black Limited Edition. Telefonerne kommer til salg i løbet af andet kvartal 2017.

Her er Nokia 3, 5 og 6

Ren Android uden Nokia

Nokia på Android (Foto: Nokia)

Nokia på Android (Foto: Nokia)

Den sætning der ved MWC 2017 blev gentaget mange gange fra Nokia var: ”Pure, Secure and Updated”.  Nokia benytter den rene Android, som også kendes fra de nu udgående Nexus-telefoner samt Google Pixel og Pixel XL.

Nokia har ikke lagt nogle lag ned over systemet, standard-funktioner og applikationer står uændret og der er heller ikke tilføjet særlige Nokia-services.

Brugere af sprogene engelsk og tysk har desuden adgang til Google Assistant på telefonerne. Google lovede under MWC, at Google Assistant på flere sprog er på vej.

Nokia har desuden tilsluttet sig Android-platformens månedlige sikkerhedsopdateringer. Generelt er målet for Nokia, at levere løbende opdateringer af Android-platformen til deres telefoner.

Specifikationer: Nokia 3310 – 2017-versionen

Mere til historien

Det er endnu ikke besluttet hvilke af Nokias Android telefoner der kommer på det danske marked. Nokia 6 virker umiddelbart ganske sandsynlig i forhold til de danske butikshylder, men dette er ikke bekræftet.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.