Telia stopper salg af taletidskort

Snart er det slut med taletidskort fra Telia. Salget stopper denne måned og den 30. april er det helt slut med at benytte dem.

Telia lukker og slukker for brug af taletidskort den 30. april 2017

Telia lukker og slukker for brug af taletidskort den 30. april 2017

Ved udgangen af februar 2017, helt præcis den 28. februar 2017, stopper Telia for salget af taletidskort. Dermed kan du ikke længere købe taletidskort fra Telia i kiosker og dagligvareforretninger.

Der er en periode efterfølgende, hvor du fortsat kan bruge de allerede indkøbte kort. Den 30. april 2017 er sidste dag, hvor kortene kan benyttes.

Telenor stoppede med salget af taletidskort sidste år, så det er altså ikke helt overraskende Telia nu følger trop.

 – Telenor dropper salg af taletidskort

– ”Efterspørgslen efter taletid er ganske enkelt for lille til, at det giver mening at holde liv i produktet. Det skyldes, at mobiltelefoni er i dag blevet så billigt. Når der ikke længere er nogen barriere ved et rigtigt mobilabonnement, er der ikke længere noget incitament til at købe et taletidsprodukt, hvor minutprisen traditionelt har været høj,” fortæller Rasmus Avnskjold, pressechef i Telia, til MereMobil.dk.

Telia oplyser også, at alle telefonnumre, der er aktive via taletidsprodukter vil modtage en SMS-påmindelse senest to måneder før lukningen. Det er også muligt, at få nummeret overført til et almindeligt mobilabonnement, så man beholder nummeret.

– ”Det mest oplagte er, at man kan frit og uden gebyr overfører evt. resterende taletid til et traditionelt mobilabonnement. Vilkårene for at få udbetalt resterende taletid er uændrede, det koster stadig 50 kroner som det har gjort årevis. Er man ikke interesseret i nogle af disse to løsninger, så har man stadig en udfasningsperiode på to måneder til at få opbrugt resterende taletid,” lyder det fra Rasmus Avnskjold.

Stadig taletidskort i omløb

Selvom mobiltelefoni er blevet billigt, så er der stadigvæk taletidskort i omløb. Ifølge den officielle telestatistik fra Erhvervsstyrelsen, der dækker første halvår 2016, så er det Lycamobile, som har flest aktive taletidskort ude. Hele 194.000 aktive taletidskort har Lycamobile i Danmark.

Lebara kommer ind på andenpladsen med 179.000 taletidskort, Telenor havde 115.000 og Telia 105.000. TDC er på femtepladsen med 102.000 aktive taletidskort. Det er uvist, hvor mange af de, som havde Telenor taletidskort, skiftede til et mobilabonnement og hvor mange der eventuelt købte taletidskort hos en af konkurrenterne.

Taletidskort er vanvittig dyre

Har man et taletidskort i f.eks. varmeanlægget i sommerhuset, så kan man vælge, at få et ekstra SIM-kort til ens mobilabonnement og sætte i varmeanlægget i stedet. Dette vil koste 49 kroner om måneden.

Mange turister har gennem årene haft stor glæde af taletidskortene, så de på den måde har kunne undgå de høje roaminggebyrer, hvis de skulle benytte internetforbindelse eller lignende.

Sådan får turister i Danmark billig mobildata

Mere til historien

Der kan være fordele ved, at taletidskortene stille og roligt udgår. De er nemlig også det foretrukne mobilabonnement hos kriminelle fordi man har kunne købe dem, uden at identificere sig.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.