Rygterne svirrer om specifikationerne på LG V30

LG V30 vil formentlig først blive frigivet i sidste halvår af 2017, men allerede nu svirrer rygterne om specifikationerne.

LG V20 (Foto: LG)

LG V20 (Foto: LG)

LG havde et svært år sidste år. Firmaet forsøgte nogle ting med telefonerne LG G5 og LG V20, men deres satsninger gav ikke pote hos mobilkøberne, som i stedet vendte sig om og valgte konkurrenterne. Selvom LG endda lancerede den første smartphone med Android 7.0 Nougat, da de frigav LG V20, endte det ikke med en succes for LG.

 – LG V20 er annonceret – en kraftfuld topmodel

Taktikken for 2017 er ændret, og det ventes, at LG i 2017 vil forsøge sig med mere traditionelle produkter.

LG V30 ventes, at være ”den rigtige” topmodel i år fra producenten. Det menes blandt andet, at den får den nyeste processor fra Qualcomm – nemlig Snapdragon 835.

Snapdragon 835 er ”reserveret” til Samsung Galaxy S8 og derfor kommer LG G6 ikke med denne processormodel, da forventes at blive offentliggjort allerede til Mobile World Congress. I stedet skulle LG V30 angiveligt bruge Snapdragon 821 processoren.

 – LG er første smartphone med Android 7.0 Nougat

LG V30 kan derfor blive ”flagskibet” fra LG. Ifølge rygtebørsen, så vil den også komme med 6 GB RAM, dual kamera både på front og bag. Dermed ventes den også at komme med nogle ”mystiske” features, som endnu ikke er specificeret. Det skriver Androidguys.com.

LG V30 vil formentlig blive frigivet i sidste halvår af 2017.

Mere til historien

LG V20 kom ikke til Danmark, det er derfor heller ikke sikkert, at vi skal forvente LG V30 kommer på det danske marked. Men man kan jo håbe.

Tags: , , ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.