Nokia 3, 5, 6 og de andre nyheder

MWC: Nokia er klar med tre nye Android-telefoner og en klassiker. Få overblikket her.

Nokia 6 Arte Black Limited (Foto: Nokia)

Nokia 6 Arte Black Limited (Foto: Nokia)

Nokia afslørede tre nye Android-telefoner ved årets Mobile World Congress.

Nokias nye telefoner leveres alle med Android 7 Nougat. Nokia gjorde meget ud af at fortælle, at alle deres telefoner skal have en “premium” følelse uanset prisen.

Nokia kalder deres nye mobil-strategi “Pure, Secure and Up to Date”.

Ren Android

Ifølge Nokia kan brugerne forvente en simpel og strømlinet oplevelse med ren Android.

Nokia vil levere månedlige sikkerhedsopdateringer og telefonerne kommer med Google Assistant. Ren android kan vise sig at være en stor nyhed, da rigtigt mange android-brugere er trætte af bloatware og ligegyldige tilpasninger.

Nokia 3

Nokia 3 bliver den billigste af de tre modeller. Telefonen er fremstillet ud af ét enkelt stykke aluminum, har 8 megapixels kamera både foran og bagved. Displayet er på 5 tommer. Den vejledende pris bliver € 139. Den danske pris er endnu ikke tilgængelig.

 – Disse er Nokias første comeback-telefoner

Nokia 5

Nokia 5 er en mellemklasse mobil. Den er fremstillet af én enkelt blok aluminium og har en 5,2 tommers IPS skærm. Processoren er Qualcomm Snapdragon 430 med en  Qualcomm Adreno 505 grafikprocessor. Den vil koste €189). Dansk pris er ikke offenliggjort.

– Nokia 6 lanceres globalt

Nokia 6

Nokia 6 er Nokias foreløbige flagskibstelefon. Den har en skræm på 5,5 tommer i Full HD. Ligesom de to andre telefoner er den fremstillet af én enkelt blok aluminium.

Nokia 6 er Dolby Atmos certificeret og skulle kunne levere en dybere bas gengivelse og klar lyd.
Nokia 6. Den danske pris er ikke kendt, men den internationale pris er €229.

Nokia 6 kommer også i en Arte Black Limited Edition. Denne udgave har 4 GB RAM og kommer til at koste €299.

De nye Nokia telefoner lanceres i anden kvartal af 2017.

Snake er tilbage!

Nokia kunne også afsløre, at det legendariske spil Snake er tilbage. Snake vil være tilgængeligt via Facebook Messenger, og det bliver muligt at spille mod sine venner.

– Snake – gør også comeback med Nokia

Spillet vil også være tilgængelig på den nye Nokia 3310.

Nokia 3310 relanceres

Som ventet relancerer Nokia den ikoniske 3310 telefon. Telefonen lanceres i fire farver  – varm rød, gul (begge i en blank finish) og mørk blå og grå (begge farver i et mat finish).

 – Nokia 3310 – en klassiker genfødes i 2017

Mere til historien

Nokia har virkelig kæmpet for at finde fodfæste på smartphone-markedet. Der var begrænsede klapsalver til præsentationen, og det bliver spændende at se, om Nokia kan komme ind på markedet igen.


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.