Huawei Watch 2 lækket på pressefotos

Der har været rygter om, at Huawei var på vej med et smartwatch med navnet Watch 2. Nu er billeder lækket.

Billeder lækket af Huawei Watch 2 (Kilde: VentureBeat)

Billeder lækket af Huawei Watch 2 (Kilde: VentureBeat)

I midten af februar kom det frem, at Huawei ville offentliggøre anden generation af deres Huawei Watch til Mobile World Congress 2017. CEO i Huawei, Richard Yu, havde i hvert fald lavet nogle ”hashtags” i et opslag på Weibo med #HuaweiWatch2 og #Huawei MWC 2017.

Huawei Watch 2.0 offentliggøres ved Mobile World Congress

Billeder lækket af Huawei Watch 2 (Kilde: VentureBeat)

Billeder lækket af Huawei Watch 2 (Kilde: VentureBeat)

Og disse rygter får nu endnu mere ”hold” bag sig. Twitter-brugeren Evan Blass har nemlig lækket nogle billeder, som kunne ligne pressefotos af Huawei Watch 2.

 – Officielt pressefoto lækket af Huawei P10

Huawei Watch 2 kommer med Android Wear 2.0 og har en nano-SIM slot, hvilket gør det kan tilbyde brugerne brug af mobildata og dermed ikke være afhængig af en tilsluttet smartphone. Det er i skrivende stund uvist om det er alle modeller, som understøtter nano-SIM.

 – WEB-TV: Se det originale smart-view cover til Huawei Mate 9 Pro

Billeder lækket af Huawei Watch 2 (Kilde: VentureBeat)

Billeder lækket af Huawei Watch 2 (Kilde: VentureBeat)

Ud fra de lækkede billeder at dømme, så har Huawei Watch 2 et mere sporty-look end forgængeren fra 2015 havde.

Huawei Watch 2 kommer i farverne black, orange og speckled grey. Det skriver VentureBeat.com.

Det ventes, at Huawei vil offentliggøre Huawei Watch 2 til deres presseevent søndag den 26. februar 2017 på Mobile World Congress.

MereMobil.dk dækker eventen, som starter klokken 14.00.

Mere til historien

Foruden Huawei Watch 2 vil Huawei også offentliggøre telefonen Huawei P10, som skal forsøge at leve op til forgængeren Huawei P9’s succes.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.